A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
OK søger en erfaren Manager til Cloud Platform-teamet, som skal lede et stærkt og engageret hold af engineers og arkitekter og sætte retning for platformens udvikling og drift. Du balancerer udvikling og stabilitet og sikrer, at teamet leverer værdi til forretningen.
Du bliver en del af IT Operations & Services og refererer til Senior Director of IT Operations & Services. Rollen kræver ledelse, tydelige beslutninger og tværorganisatorisk samarbejde med udvikling, drift og eksterne leverandører,
Vil du stå i spidsen for et dygtigt og engageret team, der skaber fundamentet for udviklingen af OK’s digitale løsninger?
Hos OK får du en sjælden mulighed for at træde ind i en lederrolle, hvor du overtager et fagligt stærkt og velfungerende team og samtidig får stor indflydelse på den videre udvikling af området. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på både teamets udvikling, samarbejdet på tværs af organisationen og de platforme, der understøtter OK's digitale løsninger.
Som Manager for Cloud Platform får du ansvaret for fire engineers, to arkitekter og to eksterne, der leverer de platforme, værktøjer og services, som OK's udviklingsorganisation bygger på. Du får en central rolle i krydsfeltet mellem mennesker, teknologi og forretning og bliver en vigtig sparringspartner for både udviklingsteams, ledere og øvrige stakeholders.
Du bliver en del af IT Operations & Services og indgår i områdets lederteam med reference til Senior Director of IT Operations & Services. Derudover bliver du en del af OK’s samlede IT-ledergruppe, hvor du bidrager til at skabe sammenhæng og samarbejde på tværs af IT-organisationen.
Du får både et tydeligt ledelsesansvar og et forretnings- og leveranceansvar. En vigtig del af opgaven bliver at balancere udviklingsteamenes behov for nye platformskapaciteter med behovet for stabil og effektiv drift.
OK er samtidig i gang med at udvikle IT Operations & Services mod en Service Integrator-model. Det betyder, at du får en vigtig rolle i at skabe klare snitflader mellem Cloud Platform-teamet, udviklingsteams, den øvrige IT-drift og eksterne leverandører. Du skal være med til at sikre et velfungerende samarbejde og fastholde et tydeligt internt ejerskab for retning, prioriteringer og kvalitet.
Du skal kunne forstå teamets faglige virkelighed, skabe retning og omsætte tekniske muligheder og udfordringer til tydelige prioriteringer og beslutninger.
Dine ansvarsområder er:
Du har erfaring fra cloud, DevOps, IT-drift, infrastruktur eller et tilsvarende teknisk område og har gennem din karriere vist evnen til at skabe retning, samle mennesker og drive forandringer. Du motiveres af at skabe resultater gennem andre og ved, at stærke leverancer bygger på tydelig ledelse, høj trivsel og løbende faglig udvikling.
Du har en god forståelse for moderne cloud-platforme, infrastruktur og automatisering. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med DevOps, DevSecOps, Developer Experience eller Platform Engineering og derigennem har opnået en solid forståelse for udviklernes behov.
Som leder er du tydelig, nærværende og handlekraftig. Du skaber struktur og retning, følger op på aftaler og træffer pragmatiske beslutninger, når det er nødvendigt. Samtidig giver du plads til stærke fagligheder og involverer teamet i de beslutninger, der påvirker deres arbejde.
Du kan komme med erfaring fra en formel lederrolle, men du kan også være en stærk faglig profil med naturligt lederskab, som er klar til at tage næste skridt i karrieren.
Som person er du nysgerrig af natur og interesserer dig for at forstå komplekse sammenhænge. Du stiller gode spørgsmål, udfordrer konstruktivt og formår at omsætte tekniske problemstillinger til klare prioriteringer og handlinger.
Du kommunikerer sikkert med både specialister, ledere og forretningen og opbygger naturligt tillidsfulde relationer omkring dig. Derfor fungerer du som en troværdig sparringspartner, der kan skabe fælles forståelse og bygge bro mellem forskellige fagligheder og interesser.
Du trives i en organisation under forandring, hvor ikke alle rammer er fuldt definerede, og hvor du selv er med til at skabe klarhed, retning og fremdrift.
Hos OK bliver du en del af et stærkt IT-fagligt fællesskab med engagerede kolleger og en kultur, hvor man samarbejder på tværs, deler teknisk viden og udvikler løsninger sammen.
Du får samtidig: