Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Center for Ejendomme søger en dygtig landskabsarkitekt eller skov- og landskabsingeniør til at varetage drift, renovering og etablering af nye udendørsfaciliteter som padel- og tennisbaner og legepladser. Du vil samarbejde tæt med brugere og NSPV og følge op på driftsplaner.
Stillingen kræver faglighed indenfor grønne områder, fokus på kvalitet og service samt evne til at arbejde tværfagligt i en kommune.
I Fredensborg Kommune søger vi en dygtig og erfaren landskabsarkitekt eller skov- og landskabsingeniør med interesse indenfor specielt udendørs idræt, men også øvrige udearealer ved vores kommunale bygninger til en nyoprettet stilling. I stillingen vil du skulle varetage både anlægs- og driftsopgaver.
Du bliver en del af Center for Ejendomme, hvor arbejdsopgaverne spænder bredt og løftes af over 40 erfarne medarbejdere med forskellige byggefaglige baggrunde som maskinmestre, bygningskonstruktører, VVS-teknikere og ingeniører m.m. Der er en høj faglighed, god energi og en uformel omgangstone i teamet.
Center for Ejendommes vigtigste opgave er, at understøtte organisationens øvrige fagområder i forbindelse med brug af bygninger og udearealer. I centret arbejder vi med både drift og vedligehold, risikostyring, teknik og ikke mindst med kommunens største anlægsprojekter som nye skoler og nye daginstitutioner.
Du vil få ansvaret for både drift, renovering og etablering af nye udendørsfaciliteter som padel- og tennisbaner, kunstgræsbaner, legepladser mm. Dette skal ske i tæt samarbejde med både brugerne og Nordsjællands Park og Vej (NSPV). Samtidig skal du sikre opfølgning på vores driftsplaner hos NSPV.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Du skal være opmærksom på, at der kan forekomme møder med brugere og leverandører efter almindelig arbejdstid.
i stillingen ser vi gerne, at du har en faglig uddannelse indenfor det grønne område med kendskab til både anlæg og drift; herunder også miljøgodkendelser. Du skal have fokus på systematik, kvalitet og service. Du skal være samarbejdsorienteret og kunne kommunikere med mange forskellige brugere og foreninger i de kommunale institutioner. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til arbejdet i en kommune.
et udfordrende job samt et stærkt fagligt fællesskab i teamet, hvor du gennem dit arbejde har indflydelse på dagligdagen med selvstændig planlægning. Da det er en nyoprettet stilling, skal du være med til at udvikle og implementere processer og procedurer.
Vi har fast arbejdsplads på Rådhuset i Kokkedal, som ligger tæt på motorvejen, men vi skal dagligt ud til vores matrikler, som ligger i hele kommunen. Til det har vi bil til rådighed, og det er et krav, at du har kørekort kategori B.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles iht. gældende overenskomst samt kandidatens kompetencer og erfaring.