Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
KARSBERG rekruttering og headhunting søger en NPI Coordinator til at koordinere og optimere NPI-forløb i Kolding. Du vil arbejde tæt sammen med R&D, produktion og interessenter for at sikre smidig overgang fra udvikling til produktion.
Stillingen kræver en ingeniøruddannelse inden for elektronik og minimum 5 års erfaring. Du vil få frihed til at styre dine opgaver og mulighed for at bidrage til innovative løsninger.
Bliv den, der skaber sammenhæng mellem udvikling, produktion og mennesker
Hos Eltwin udvikler og producerer vi avancerede elektronikløsninger, der hver dag gør en forskel for vores kunder og bidrager til den grønne omstilling.
Vi er i en spændende udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at styrke vores processer, samarbejde og tekniske fundament. Derfor søger vi en NPI Coordinator, som motiveres af at skabe struktur, koordinere komplekse opgaver og samtidig være tæt på teknikken.
Du bliver en del af vores Production Engineering-team, hvor høj faglighed, ordentlighed og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. Her får du stor frihed til selv at planlægge dine opgaver og mulighed for at præge både processer og løsninger.
Som NPI Coordinator bliver du den samlende kraft mellem udvikling, produktion og de mange interessenter, der er involveret, når nye produkter skal bringes sikkert fra idé/udvikling til produktion. Du bliver ikke projektleder, men en teknisk koordinator, der skaber overblik, følger op og sikrer fremdrift, samtidig med at du selv arbejder hands‑on med de produktionstekniske opgaver. Det er en rolle med stor variation, selv om ingen dage er ens, og gør det muligt at kombinere teknisk indsigt med struktur, koordinering og samarbejde.
Rollen indebærer rejseaktivitet primært i Danmark, Polen og Sverige – max. 20–30 dage om året.
Du kommer sandsynligvis fra en elektronikvirksomhed eller et Production Engineering-miljø, hvor du har opbygget et solidt teknisk fundament og erfaring med at få mange opgaver og mennesker til at spille sammen. Du kan også have erfaring fra R&D eller andre relevante tekniske områder.
Du behøver ikke være den klassiske projektleder. Tværtimod tror vi, at du er den type, som naturligt skaber overblik, følger op og tager ansvar, når der er mange parallelle aktiviteter.
Du har forståelse for elektronikproduktion, ERP-systemer og produktionsprocesser, og du motiveres af at være tæt på både teknikken og de mennesker, du arbejder sammen med.
Hos Eltwin bliver du en del af et stærkt specialistmiljø, hvor vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde, tillid og faglig sparring.