A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
itm8 søger en erfaren netværksingeniør til vores Datacenter-team. Du arbejder med design og implementering af netværksløsninger i datacentre og står for drift, vedligeholdelse og optimering af netværksplatformen.
Du bidrager til migrationsprojekter, arbejder med Cisco ACI, Fortigate, MPLS og VMware NSX, og du deltager i tværfaglige opgaver samt ændringer i datacentermiljøet.
Du bliver en del af vores Managed Services-forretningsområde, hvor vi driver, beskytter og udvikler kundernes IT-miljøer gennem tætte partnerskaber og høj faglighed. Du bliver en central del af vores Datacenter team, der har ansvaret for netværksinfrastrukturen i vores datacentre. Her kommer du til at arbejde med kunde implementering, daglig drift og vedligeholdelse samt udvikling og design af fremtidens datacenterinfrastruktur.
Du bliver tilknyttet vores kontor i Viby med stor grad af fleksibilitet. Da vi arbejder med kritisk infrastruktur og datacentermiljøer, vil der forekomme planlagte aktiviteter uden for normal arbejdstid. Du skal derfor forvente at være tilgængelig enkelte aftener og weekender hver måned i forbindelse med ændringer, migreringer, vedligeholdelsesopgaver eller andre driftskritiske aktiviteter.
Du bliver en del af et specialiseret team på 8 medarbejdere, hvor opgaverne typisk eskaleres fra andre netværksteams og supportfunktioner. Rollen er derfor ikke præget af klassisk 1st level-support eller omfattende kundedialog, men derimod af teknisk fordybelse, problemløsning og implementering i forbindelse med vores datacentre.
Derudover får du medansvar for design og implementering af netværksløsninger til nye og eksisterende datacenter-miljøer. I den forbindelse kommer du til at arbejde med netværksinfrastruktur primært baseret på Cisco ACI, Cisco NCS, Fortigate & Palo Alto Firewalls, VMware NSX.
Dine overordnede arbejdsområder dækker over:
Har lyst til at tage ansvar og gøre en forskel. Vi forestiller os, at du har erfaring med drift og udvikling af større netværksmiljøer og motiveres af at arbejde med datacenterinfrastruktur.
At blive en del af et stærkt fagligt miljø med høj teknisk ekspertise og stor indflydelse på udviklingen af vores datacenterplatforme. Derudover tilbyder vi:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Team Manager Datacenter Dan Sørup Olesen på e-mail daole@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
På grund af sommerferien gør vi opmærksom på, at rekrutteringsprocessen løber fra august. Vi afholder herefter løbende samtaler og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.
Vi indhenter desuden straffeattest forud for ansættelse.
Vi er itm8 – vores kunders IT-mate.
Bag os står 1.600+ teammates fordelt på Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Med specialister inden for alt fra IT-sikkerhed og ERP til AI og softwareudvikling.
Men det, der binder os sammen, er ikke kun teknologi. Det er PURPLE POWER – vores måde at arbejde på. Her hjælper vi hinanden først, fejrer det der virker, og skærer igennem bullshit. Vi tror på ambition frem for status quo.
Og på at forskellighed gør os stærkere.
Hos os handler det ikke om at være perfekt. Men om at tage ansvar, skabe værdi og udvikle sig – hver dag.
Så spørg dig selv: Hvad kan du bygge i dag? Hvor kan det tage os i morgen?
Lyder det som dig? Så søg – og bliv vores næste team'm8.