Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
Forsvaret søger en ny næstkommanderende og stabschef for Infanteribataljonen ved Jydske Dragonregiment. Stillingen indebærer ledelse af staben, udvikling af opgaveløsning og ansvaret for daglig drift og ressourcefordeling.
Du er major med solid erfaring fra uddannelse af hærenheder, gerne fra bataljons- eller brigadestab og har været udsendt internationalt. Stillingen er ved Dragonregimentet i Holstebro med ansøgningsfrist 07-12-2026.
Infanteribataljonen søger en ny næstkommanderende og stabschef. Har du mod på et spændende, krævende og ansvarsfuldt job i en hverdag præget af udvikling, planlægning med mange bolde i luften, uddannelse af soldater og gode oplevelser, er dette job netop noget for dig.
Infanteribataljonen ved Jydske Dragonregiment varetager uddannelse af Hærens værnepligtige og har specialiseret sig i uddannelsen af Hærens yngste soldater. Vi uddanner førere, gode enkeltkæmpere og infanterister, som udgør grundlaget for Hærens rekruttering til Stående Styrke.
Infanteribataljonen har sine historiske rødder i Opklaringsbataljonen ved Danske Division. Vores kultur og historie bærer præg af denne fortid. Bataljonens enheder har været udsendt flere gange og vi bærer stolt traditionerne videre. Vi værner om fortiden for at sætte rammen og fundamentet for fremtiden. Vi vil gerne være kendte for en høj grad af professionalisme, god mandskabsbehandling og et godt sted at gøre tjeneste.
Bataljonen består af en stab og to underafdelinger, hvor Hærens værnepligt gennemføres ved 1. og 2. KMP
Staben består af en NK/STCH, S1, S2, S3, S4
Som næstkommanderende og stabschef er du overfor bataljonschefen ansvarlig for stabens udvikling og samlede opgaveløsning - herunder rettidighed og kvalitet. Det er i den sammenhæng dig, der som chef for staben leder og fordeler stabens opgaver. Du vil endvidere være det naturlige omdrejningspunkt for bataljonens daglige drift, herunder allokering af ressourcer til bataljonens opgaveløsning. Stillingen kræver flair for ledelse af mange forskellige typer af medarbejdere på alle niveauer.
Du er major og besidder en solid forståelse for den operative virksomhed og har en bred erfaring fra uddannelse af Hærens enheder, gerne som underafdelingschef og meget gerne erfaring fra en bataljons- eller brigadestab. Derudover har du været udsendt i en af hærens internationale missioner.
Hvis du er KN, og optaget på MMS, kan det være muligt med ansættelse på uddannelsesaftale.
Du forventes at være operativ i ord og handling. Du besidder handlekraft, er fleksibel og ansvarsfuld overfor stabens opgaveløsning. Du er udadvendt, udviklingsorienteret, analytisk stærk og kan holde mange bolde i luften. Du har en praktisk orienteret og fleksibel tilgang til opgaveløsninger. Du er god til at skabe og vedligeholde et godt sammenhold i staben og bidrager til en positiv og anerkendende ledelsesstil. Du er energisk og initiativrig og samtidig robust, moden og velovervejet. Du vil sammen med bataljonschefen være med til at tegne bataljonen udadtil, hvorfor der til en eventuel samtale vil blive lagt vægt på en god kemi og en sund og velafbalanceret personlighed.
I perioder vil arbejdet i bataljonen være præget af et højt tempo og omskiftelighed. Uagtet dette vægtes den personlige udvikling og uddannelse højt. Vi forventer derfor også, at du allerede har gjort dig tanker om din fremtid og karrieremuligheder – og ser stillingen som et naturligt led i din udvikling som officer, leder og menneske. Du vil derfor skulle aftale en personlig udviklingsplan for din videre karriere med bataljonschefen. Planen kan indeholde elementer af videreuddannelse, arbejdstid, individuelle udviklingsforløb, særlige arbejdsvilkår og lignende. Regimentets administrative element vil bidrage til din udviklingsplan.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer/orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Personelkommandoen og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CH S1 MJ N.Ø.Pedersen på tlf. 7282 4590 eller via mail: JDR-S1-01@mil.dk
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Anja Yde på telefon 72 81 90 72 eller mail P KOM-AYS@mil.dk
Ansøgningsfrist er 07-12-2026. Samtaler forventes gennemført i uge 51.
Stillingen ønskes besat pr. 01-02-2027, eller snarest herefter.
Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.
Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.
Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.
Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er "Fortes Fortuna Juvat", som frit oversat betyder "Lykken står den kække bi". Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr