A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
PureGym søger en Motiverende Functional Instruktør til Frederiksværk, der kan være en rollemodel og inspirator for medlemmerne.
Du planlægger og gennemfører holdbaserede træningstimer, hvor funktionel træning, Core & Glutes samt Tabata indgår, med fokus på variation og sikker teknik.
Motiverende Functional Instruktør - Frederiksværk
Vil du være rollemodel og inspirationskilde for vores medlemmer? Vi er på udkig efter dig, der er imødekommende, smilende og passioneret omkring instruktørrollen. Får du energi af at undervise andre og kan skabe en fed oplevelse for vores medlemmer?
1 ud af 4 medlemmer hos os går på hold. Som holdinstruktør i PureGym er du således en vigtig del af at give vores medlemmer en positiv oplevelse, samt inspirere og motivere dem til at leve et aktivt liv med sunde vaner. Du vil blive en del af et team, hvor sammenhold, arbejdsglæde og engagement går i spænd med en travl hverdag og glade medlemmer.
Som Funktionel instruktør forventes det at du har indgående kendskab til træningsøvelser hvor hele kroppen arbejdes igennem.
Functional Training er et hold hvor der ønsker fokus på både styrketræning og konditionstræning med alsidigt træningsudstyr. Du bygger timen op af 1-3 blokke og skal indekluderer både styrke- og kredsløbsøvelser. Det er vigtigt at du kan benytte træningsmetoder så medlemmerne selv kan styre sværhedsgraden og alle derfor kan være med.
Core & Glutes er et hold der fokuserer på træning af mave, lænd, haser og baller med henblik på øget styrke og muskelvækst samt muskeltoning. Alle skal kunne være velkomne uanset niveau.
Tabata Træning et hold med en kort og effektiv træning, hvor sved på panden skal garanteres. Timen varer 25 minutter, som udelukkende fokuserer på basisøvelser af kroppen med høj intensitet. Du skal sørge for at give den MAX gas, da Tabata Træning er et intenst hold, der bygger på tabata-metoden, som består af korte, hårde intervaller efterfulgt af pauser. I en typisk time vil du lave tabata-øvelser, hvor du arbejder i 20 sekunder med fuld fart, efterfulgt af 10 sekunders pause - og så gentager det.
TRX er en effektiv træningsform, hvor du træner styrke, smidighed, balance og kondition ved hjælp af din egen kropsvægt og en TRX-sele. TRX står for Total body Resistance Exercise og er en innovativ træningsmetode, der udnytter din egen kropsvægt som modstand. Det centrale element er et specialdesignet slyngesystem med greb, der giver dig mulighed for at udføre en bred vifte af øvelser. Du kan enten holde fast i TRX-grebene med hænderne, eller lave fødderne hvile på dem.
Det forventes derfor at du har kendskab til TRX-selen og træning med disse.
Som instruktør i PureGym vil du have mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse til gode personalepriser. Derudover står du selv for planlægning og gennemførelse af dine timer, og er dermed perfekt for dig, der trives med "frihed under ansvar".
Som medarbejder i PureGym bliver du en del af Danmarks største fitnesskæde med over 130 centre fordelt i hele landet. PureGym DK er en del af en af Europas største fitnesskæder, med hovedkontor i London, UK, med centre i Danmark, England, Schweiz, UAE og New York, US.
Vores mission er at inspirere til et sundere liv med 'Fitness for alle' som omdrejningspunkt. Vi ser os selv som mere end bare en fitnesskæde. Vi hjælper vores medlemmer med at passe på deres fysiske og mentale sundhed i de bedste rammer med professionel support fra vores passionerede medarbejdere.
Er vi endt i spam?
Du vil altid modtage en bekræftelsesmail, når du har sendt din ansøgning. Hvis ikke du modtager denne, så tjek dit spamfilter og sørg for at fjerne os derfra, så fremtidig kommunikation lander i din almindelige indbakke.