Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Vallensbæk Kommune søger en mobilitets- og trafikplanlægger til Plan, Trafik og Klima i Center for Teknik og Byudvikling. Du bliver ansvarlig for at opdatere trafikstrategier og føre tilsyn med støj- og trafiksikkerhedsplaner, samt gennemføre analyser og projekter, der understøtter bæredygtig mobilitet.
Stillingen er fuldtids og kræver erfaring fra offentlig sektor, samt evne til at transformere data og visioner til konkrete indsatser.
Vil du være med til at forme fremtidens mobilitet i Vallensbæk? I Vallensbæk Kommune arbejder vi for at skabe en bæredygtig by i balance, hvor mobilitet understøtter livskvalitet, sundhed, trivsel og en god balance mellem arbejde, fritid og aktivt hverdagsliv. Vi ønsker, at flere borgere vælger grøn mobilitet som en naturlig del af hverdagen ved at skabe de bedst mulige rammer for at gøre de sunde og bæredygtige valg lette at vælge til. Vi står over for en række spændende udviklingsopgaver på trafik- og mobilitetsområdet, og derfor søger vi en engageret mobilitets- og trafikplanlægger, der vil være med til at omsætte politiske visioner til konkrete løsninger for borgere, erhvervsliv og besøgende. Som mobilitets- og trafikplanlægger bliver du en del af afdelingen Plan, Trafik og Klima i Center for Teknik og Byudvikling. Her får du mulighed for at præge udviklingen af kommunens mobilitet, trafiksikkerhed og trafikmiljø i tæt samarbejde med dygtige kolleger, politikere, borgere og eksterne samarbejdspartnere. Du bliver en del af en uhøjtidelig, ambitiøs og løsningsorienteret organisation med korte beslutningsveje.
Vallensbæk Kommune er i fortsat udvikling. Vi ønsker at fremme grøn mobilitet, øge trafiksikkerheden og sikre gode forbindelser for alle trafikanter, uanset om de går, cykler, benytter kollektiv transport eller kører bil. Samtidig arbejder vi målrettet for at skabe varige ændringer i transportadfærden, så flere vælger cyklen og andre bæredygtige transportformer i hverdagen. Vallensbæk er allerede en stærk cykelkommune, og med udviklingen af kommunens grønne mobilitetsnetværk skal det blive endnu nemmere og mere attraktivt at komme rundt på cykel. En af dine centrale opgaver bliver at stå i spidsen for opdateringen af kommunens trafikstrategi samt revisionen af vores trafiksikkerhedsplan og støjhandlingsplan. Du vil få en vigtig rolle i at omsætte strategier til konkrete indsatser og projekter, der understøtter kommunens udvikling og skaber værdi for både borgere, klima og kommune. Du bliver samtidig en del af vejmyndigheden og vil bidrage til både planlægning og gennemførelse af anlægsprojekter på trafik- og vejområdet.
Vi forestiller os, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med vejmyndighedsopgaver eller anlægsprojekter, men det er ikke et krav.
I Vallensbæk er vi ude på noget, og hos os må græsset gerne betrædes, plejer vi at sige. Det betyder, at vi gerne afprøver nye idéer og finder løsninger sammen med og for vores borgere.
Vi er en nærværsorganisation, hvor værdierne nærvær, dialog og tillid er en naturlig del af hverdagen. Som medarbejder får du stor indflydelse på dine opgaver og mulighed for at gøre en synlig forskel i en kommune, hvor vejen fra idé til handling er kort.
Kommunen har cirka 18.600 indbyggere og er kendetegnet ved korte beslutningsveje, stærke relationer og et tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Plan, Trafik og Klima har ansvar for den strategiske planlægning samt udvikling og anlæg af Vallensbæks fysiske omgivelser.
Vi arbejder blandt andet med:
Du bliver en del af en fagligt stærk afdeling med engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen om at skabe gode løsninger for kommunen.
Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og forhandles med den relevante organisation.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Joanna Mai Skibsted på telefon 51 27 64 49 eller Centerchef for Center for Teknik og Byudvikling Nanna Mejlgaard på telefon 21 68 24 57.
Ansøgningsfrist er søndag d. 13. september 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtale fredag, den 18. september, med mulighed for 2. samtale onsdag, den 23. september.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk
Danmark