Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Vi søger en engageret lærer til mellemtrin på Måløvhøj Skole i Ballerup Kommune. Stillingen fokuserer primært på dansk og kan omfatte undervisningskompetencer i madkundskab. Vi prioriterer motiverende undervisning, stærke læringsfællesskaber og inkluderende tilgang.
Ansættelsen starter den 1. januar 2027, og ansøgningsfristen er den 23. november 2026. Vi elsker samarbejde, udvikling og et trygt skolemiljø, hvor børn trives og lærer.
Så er det måske dig, vi søger til vores mellemtrin på Måløvhøj Skole.
Vi søger en lærer, der primært kan undervise i dansk. Det er en fordel, hvis du også har undervisningskompetencer i madkundskab. Dine øvrige kompetencer finder vi en god plads til – hvad enten de er naturfaglige, musisk-kreative eller noget helt andet.
Vi arbejder målrettet på at skabe en motiverende skole, hvor elevernes læring, virkelyst og trivsel er i centrum. Vi har særligt fokus på at udvikle positive læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle elever.
Vi lægger vægt på, at du har glæde ved samværet med børn og møder elever, forældre og kolleger med engagement, empati og åbenhed.
På Måløvhøj Skole bliver du en del af et engageret og udviklingsorienteret skolefællesskab.
Måløvhøj Skole ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og naturpark og med kort afstand til S-toget.
Den ledige stilling er på afdeling Måløv.
Vi er en skole med fokus på udvikling, hvor vi arbejder med at styrke elevernes motivation, læring og virkelyst. Vores værdier er virkelyst og selvstændighed, fællesskab, respekt samt faglighed og læring.
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2027. En anden startdato kan aftales med den rette kandidat.
Vi holder løbende samtaler. Sidste samtalerunde afholdes den 25. november 2026 efter kl. 16.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter børne- og straffeattest.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her .
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde vores nye kollega velkommen.