Get a reply from this recruiter
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Tide søger en skarp tekniker med flair for højvolt til vores el-busser i Aalborg. Du bliver en del af et moderne værksted og arbejder med fejlfinding, servicering og reparation af komplekse højvoltssystemer.
Vi lægger vægt på holdånd og engagerede kolleger, og tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsordning samt løbende uddannelse. Du har faglært mekanikeruddannelse og erfaring med el og højvolt.
Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter på den rette kandidat.
Advarsel: Højspænding, grønne giganter og ustyrligt godt kollegaskab forude!
Er du træt af at skrue i rustne udstødningsrør, og vil du hellere nørde med fremtidens teknologi? Hos Tide leder vi efter en skarp tekniker med et stort, bankende hjerte for højvolt, der vil være med til at holde vores elektriske flåde kørende.
Du har måske allerede set vores 24-meter lange Plusbusser glide lydløst gennem gaderne? De er ret seje (hvis vi selv skal sige det), men selv de bedste el-busser har brug for kærlighed, omsorg og en dygtig tekniker, der ved, hvordan man sætter stikket rigtigt i. Det er her, du kommer ind i billedet!
Glem alt om det mørke, snuskede værksted
Hos os kan du godt pakke forestillingen om den kolde, mørke smøregrav langt væk. Vi tilbyder et topmoderne, lyst og indbydende værksted, hvor der dufter mere af fremtid og nybrygget kaffe end af gammel diesel. Vi har rammerne i orden, så du kan fokusere på det, du er bedst til.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt (men vi venter gerne på den helt rigtige)