Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Odense Universitetshospital (OUH) søger en autoriseret sygeplejerske til Endokrinologisk Ambulatorium og Medicinske sengeafsnit (MS) i Afdeling M/FAM. Stillingen giver mulighed for at arbejde med diabetes og osteoporose i tæt samarbejde med vores kompetente teams.
Du bliver en del af et passioneret team, hvor mentoring og kompetenceudvikling er i fokus. Der forventes mødestabilitet og evne til at håndtere skiftende vagter i en travl hverdag.
Stillingen er varieret og spændende og du bliver en del vores kompetente teams. Her får du en værdifuld erfaring med både ambulante og mere komplekse akutte patientforløb.
Du vil opnå en bred viden på tværs af specialer og få mulighed for at kunne for dybe dig inden for det endokrinologiske speciale, som primært bliver diabetes og osteoporose.
I Endokrinologisk Ambulatorium vil du komme til varetage den ambulante sygepleje til patienter med diabetes og osteoporose i tæt samarbejde med teamet.
Vores Endokrinologiske team består af 4 sygeplejersker, sekretærer, læger, diætist og fodterapeuter.
I afsnit MS modtages medicinske patienter inden for specialerne endokrinologi og gastroenterologi sammen med øvrige interne medicinske patienter. Lige ledes har afsnit MS, fire palliative sengepladser, hvor der arbejdes tæt sammen med det palliative team i Afdeling R på OUH.
Sengeafsnittet består af sygeplejersker, social – sundhedsassistenter, læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætist og en socialsygeplejerske.
Vores sygepleje tager afsæt i sygeplejestrategien på OUH og bygger på principperne for excellent og familiefokuseret sygepleje, hvor omsorg, faglighed og ansvarlighed er centrale værdier i vores daglige arbejde
Vi tilbyder 8 ugers struktureret introduktion, hvor du får den nødvendige støtte og oplæring, så du kommer godt og trygt i gang med din nye funktion. Fra starten bliver du på begge afsnit tilknyttet en mentor, som vil være dine primære oplæringsansvarlige. Vi anvender afdelingens kompetenceudviklings program, samt anvender vores kompetencekort.
Din introduktion tilpasses dine kompetencer og erfaringer. I løbet af din introduktion bliver du tilmeldt afdelingens obligatoriske kurser, du vil modtage undervisning inden for specialerne.
Du bliver en del af en personalegruppe, der er kendt for deres vilje til at dele viden og erfaringer, og hvor hjælpsomhed og et godt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Vi forventer at du:
Du bliver en del af:
Ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes besat med tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale. Stillingen er er på 37 timer om ugen, arbejdstiden fordeles med 1/3 inklusiv weekendvagt hver 3 uge på senge afsnittet.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og danske Regioner og er omfattet af Ny løn. Det betyder at der til samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Der er derfor vigtigt at du vedlægger et komplet CV over uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Der vil altid blive indhentet referencer.
Ansøgningsprocedure:
Ansøgningsfristen er fredag den 18. september 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets
nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
OUH er et af landets største sygehuse og har ca. 13.000 medarbejdere.
Hos os bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor vi sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel.