Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Skatteankestyrelsen Odense - Lerchesgade søger medarbejdere til administrative opgaver i klagesagsbehandling. Du bliver en del af Sagsadministration, der støtter klagesagsbehandlingen og sikrer høj faglighed og effektivitet i alle faser af sagsforløbet.
Vi forventer en gymnasial uddannelse og kontoruddannelse eller tilsvarende erhvervserfaring. Arbejdet kræver struktureret tilgang, it-flair og fokus på kvalitet og service i et hurtigt tempo.
Skatteankestyrelsen behandler borgeres og virksomheders klager på skatte- og vurderingsområdet, og kontoret Sagsadministration bidrager med administrativ støtte før, under og efter klagesagsbehandlingen. Med fokus på høj kvalitet, stærkt detaljearbejde, effektivitet og professionel service finder vi gode løsninger. Nu kan du blive en del af vores hold i Odense, hvor vi er flyttet ind i nye lækre lokaler.
Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Vi sikrer retssikkerheden for borgere og virksomheder med en kompetent behandling af klager. Vi er fællessekretariat for Landsskatteretten og de ankenævn, der oftest træffer afgørelse i sagerne. I kontoret Sagsadministration bidrager vi med administrativ understøttelse af sagsbehandlingen – og vi vil gerne byde velkommen til flere administrative kolleger.
Du bliver en del af et hold, som sammen med den øvrige styrelse, sikrer kompetent og uafhængig klagebehandling. Vi er med i hele sagsforløbet, og det betyder, at vi håndterer alt fra at besvare indledende spørgsmål fra borgere eller virksomheder til at sende afgørelser ud og afslutte sagerne, når klagen er afgjort. Sagsadministrationen er inddelt i to enheder, som har et tæt samarbejde. Vi har et bredt spænd af administrative opgaver og løser mange forskellige opgaver i løbet af en dag – vi er fleksible og forstår vigtigheden af at vi som understøttende kontor løser de opgaver, der er behov for.
Vi lægger vægt på høj faglighed og kvalitet og på en professionel tilgang til både borgere, virksomheder, sagsbehandlere og afgørelsesmyndighederne – vi har blik for modtagerne. Hele kontoret finder gode administrative løsninger og har et naturligt fokus på effektiv arbejdstilrettelæggelse og produktion og arbejder stort set kun digitalt.
Hos os møder du en uformel omgangstone og et fællesskab, hvor vi interesserer os for hinanden. Vi har et højt arbejdstempo og er en arbejdsplads i udvikling. Når du starter i kontoret, sætter vi dig grundigt ind i opgaverne og tilrettelægger et onboardingprogram skræddersyet til dig. Du får tilknyttet en sparringspartner, som hjælper dig godt på vej. I Skatteankestyrelsen understøtter vi fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøfter du med din leder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
”Hos os i Sagsadministration kan du se frem til en afvekslende hverdag i selskab af gode kolleger. Vi er to enheder, der samarbejder om opgaverne. Vi kender alle de fleste opgaver i kontoret og kan byde ind og hjælpe hinanden. Og her er en kultur, hvor kollegerne rigtig gerne vil hjælpe – også når der er travlt – det er bare om at spørge. Jeg synes, at vi har det godt sammen, og jeg sætter selv pris på, at vi kan grine sammen og også have det sjovt på arbejdet”, fortæller Mikkel Bækkelund.
… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.
… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om, hvilken skat eller moms de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.
Startdato er 1. december 2026.
Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Skatteankestyrelsen ligger centralt i Odense få minutters gang fra stationen. Dit arbejdssted er i et helt nyt kontorknudepunkt på adressen Lerchesgade 35, 5000 Odense C.