A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Silkeborg Kommune åbner et nyt og moderne bo- og dagtilbud på Granmosevej i Kjellerup med 24 boliger og et §104 dagtilbud, etableres fra 1. september 2026 og frem mod 2027. Du bliver en del af et recovery-orienteret tilbud, hvor borgerens ønsker og håb sættes i centrum.
Opgaverne omfatter at støtte hverdagen, gennemføre pædagogiske forløb med KRAP, samt tværfagligt samarbejde og dokumentation, alt sammen i et miljø præget af faglighed og arbejdsglæde.
På Granmosevej i Kjellerup åbner vi et nyt og moderne bo- og dagtilbud med 24 lejligheder efter SEL §§ 107 og 108 samt et §104 dagtilbud, der etableres trinvist fra 1. september 2026 og frem mod 2027.
Tilbuddet er nyt og moderne og omgivelserne grønne og åbne. Her skaber vi rammen om en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for voksne med fysiske og/eller psykiske udviklingshæmningshandicaps.
Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang – Borgeren ved roret – hvor borgerens egne ønsker, håb og drømme er omdrejningspunktet. Derfor søger vi medarbejdere, der brænder for kvalitet, udvikling og fællesskab, og som har lyst til at være med til at bygge kultur, faglighed og arbejdsglæde op helt fra starten.
I Socialafdelingen i Silkeborg Kommune arbejder vi efter visionen: “Sammen om et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv.” På Granmosevej får du mulighed for at gøre visionen levende i et nyt tilbud, vi skaber sammen fra bunden.
Du bliver en del af vores §§107 og 108 tilbud for voksne borgere med varige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Din opgave bliver at understøtte hverdagen dér, hvor behovet er størst og støtte borgeren med udgangspunkt i døgnrytmeplaner og daglige strukturer.
Den første måned består af et ambitiøst introprogram med bl.a. 4 dages KRAP undervisning fra Psykologcentret Viborg-Skive, som vil sætte os i stand til sammen at møde de første borgere med faglighed og et fælles ståsted.
Introprogrammet afholdes i august, medarbejdere med senere opstart vil ikke kunne deltage i det særlige introprogram.
Du er uddannet socialpædagog, eller har en anden relevant socialfaglig baggrund. Du er fleksibel, imødekommende og trives i samarbejdet på tværs af grupper og fagligheder.
Stillingerne er på 37 timer. Arbejdstiden vil skifte imellem dag- og aftenvagter og hver 2. eller 3. weekend – efter ønske.
Ansøgningsfrist er fredag den 20. november 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Opstart: 1. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Der indhentes straffeattest og reference i forbindelse med ansættelse.