A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Plan & Byg i Sorø Kommune søger en fagligt dygtig medarbejder til landzoneadministration og sagsbehandling. Du vil være i dialog med borgere og erhvervsliv om afgørelser og praksis.
Derudover administrerer du reglerne om campingreglement, sommerhuset og naturbeskyttelse samt bygningsterræner og bidrager til landskabsanalyser i et tværfagligt miljø. Arbejdet kræver selvstændighed, struktur og stærke formidlingsevner.
Der er fuld gang i både udviklingen i Sorø Kommune, hvilket sætter krav til hele plan- og landzonesagsområdet.
Derfor søger vi en fagligt dygtig medarbejder, som har lyst til at bidrage til kommunens myndighedsarbejde indenfor landzoneområdet.
Sorø kommune er en kommune der rummer mange herlighedsværdier herunder en skøn natur med både skove, enge og adskillelige søer. Desuden besidder Sorø en rig historie, der strækker sig helt tilbage til den tidlige middelalder, hvilket har skabt et unikt kultur- og arkitektonisk miljø i kommunen. Som landzonemedarbejder i Sorø kommune vil du arbejde i en kommune, hvor natur og kulturhistorien er forankret i planlægningen, hvilket skaber en spændende bred arbejdsfaglighed. Konkret er vi i gang med at få udarbejdet en landskabsanalyse af hele kommunen.
Vi drømmer om en kollega der har erfaring med landzonesager. Din primære opgave vil være sagsbehandling af landzonesager, hvor du kommer i dialog med kommunens borgere og erhvervsliv. Dine arbejdsopgaver vil desuden omfatte administration af campingreglementet, sommerhusloven, naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer, adgang, skiltning mm. Du vil således komme til at stifte bekendtskab med en lang række problemstillinger indenfor anvendelsen af det åbne land.
Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt med opgaverne og ikke er bange for at kaste dig ud i nye ting. Du skal trives i et arbejdsmiljø baseret på høj grad af tillid til dine evner og skal derfor kunne tilrettelægge og styre en stor del af dine arbejdsopgaver.
I Plan & Byg bliver du en del af landzonegruppen, en fagligt velfungerende gruppe, som er kendetegnet ved høj grad af videndeling/sparring, hjælpsomhed og med plads til at grine sammen. Vi lægger stor vægt på at supplere og støtte hinanden.
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i landzonekontoret, der består af i alt 3 medarbejdere.Teamet er en del af Plan og Byg, hvor de primære opgaver ligger inden for områderne: Lokalplanlægning, kommuneplanlægning, helhedsplaner, varmeplanlægning, byggesagsbehandling og landzoneadministration.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Ansættelsen en fast stilling på overenskomstvilkår og aflønnes efter kvalifikationer. Du kommer til at arbejde på Sorø Rådhus med mulighed for op til 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen.
Forventet opstartstidspunkt er 1. januar 2026.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.