Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Region Hovedstadens Apotek på Bornholms Hospital søger en engageret farmakonom eller farmaceut til medicinhåndtering og udlevering til indlagte patienter. Du får tæt patientkontakt, ansvar for medicinsikkerhed og samarbejde på tværs af klinik, primærsektoren og apoteket.
Vi lægger vægt på faglig udvikling, grundig oplæring og et stærkt fællesskab i en afdeling i konstant udvikling. Arbejdstiden er 37 timer/uge med fleksible tilpasninger og mulighed for videreuddannelse.
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke Klik her Medarbejder til Klinisk farmaci på Bornholms Hospital
Har du lyst til at være med til at gøre en forskel for de bornholmske patienter?
Så er det dig, vi mangler på Region Hovedstadens Apotek på Bornholms Hospital.
Apoteket på Bornholm er velintegreret på hospitalet og med vores mangeartede arbejdsopgaver, er vi med til at gøre en forskel for patienter og personaler. Vi udfører medicinservice på mange af hospitalets afdelinger, og det bliver en af dine opgaver at sørge for, at afdelingerne altid har de nødvendige lægemidler på lager samt at rådgive om håndtering og opbevaring af lægemidler. Du vil være i daglig kontakt med det kliniske personale om anvendelsen af lægemidler, og vi forventer, at du har en almen viden på området, så afdelingerne sikres en optimal service.
Vi producerer cytostatika til hospitalets onkologiske afdeling. Her vil du, i samarbejde med en kollega, have til opgave at producere blandinger i overensstemmelse med gældende vejledninger.
Vi har meget tæt kontakt til patienterne i forbindelse med Medicin Management, hvor du bl.a. skal dispensere og administrere medicin til indlagte patienter og klargøre deres medicin til udskrivelse. Her er du med til at sætte fokus på patientsikkerhed i lægemiddelbehandlingen, og du er med til at sikre den bedst mulige sektorovergang.
Vi gør tilgængeligheden af vederlagsfri medicin lettere for de bornholmske patienter, idet vi pakker og udleverer medicin via Medicinboks fra lokale såvel som regionale hospitalsafdelinger.
Vi arbejder hele tiden på at udvikle og forbedre vores service til patienter og samarbejdspartnere. Det betyder, at du og dine kollegaer ofte skal tage ansvar for at planlægge og afprøve nye indsatser i tæt samarbejde med klinikken.
Som ansat på Nordens største sygehusapotek får du gode faglige udviklingsmuligheder og en arbejdsplads med plads til at være menneske. Vi arbejder med kurs, koordinering og commitment, hvilket betyder, at både medarbejdere og ledere tager et fælles ansvar for samarbejde og koordinering af opgaveløsningen.
Vi har to stillinger på 37 timer/uge, og de er til besættelse hurtigst muligt eller til 1. februar 2027.
Arbejdstiden kan ligge i tidsrummet mandag-fredag kl. 7.00-18.00, men vores ydelser ligger pt. fordelt mellem 7.00-15.30, med fleksordning.
Du kan læse meget mere om Region Hovedstadens Apotek på www.apoteket-regionh.dk
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst:
Stilling:
Udover startlønnen kan du have:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maibritt Skov Olsen tlf. 38 67 19 40.
Ansøgningsfristen er torsdag den 26. november. Vi indkalder løbende til samtaler.
Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning fra dig.