Medarbejder til Hevringlejren søges

Hevringlejren

Ørsted

On-site

DKK 293,000 - 323,000

Full time

3 days ago
Be an early applicant

Get a reply from this employer

Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.

Get past ATS filters

Job summary

Hevring Skydeområde søger en alsidig medarbejder til Etablissement- og Terrænkommandoen med fokus på daglig drift, sikkerhed og vedligeholdelse af skydeområdet og tilhørende faciliteter.

Stillingen omfatter brandberedskab, rådighedsvagter uden for arbejdstid, radervagt ved skydning samt driftsopgaver og mindre bygningsvedligeholdelse. Arbejdet kræver fleksibilitet og evne til at reagere hurtigt ved akutte opgaver.

Qualifications

  • Uddannet ejendomsservicetekniker med relevant erfaring.
  • Har erfaring med vedligehold af bygninger og tekniske installationer.
  • Kendskab til sikkerhedsprocedurer og samarbejde i team.

Responsibilities

  • Brandberedskab og rådighedsvagter uden for normal arbejdstid.
  • Radarvagt ved skydninger og klargøring af materiel.
  • Tilsyn og vedligeholdelse af skydebaner og decentrale faciliteter.
  • Arealpleje og bygningsvedligeholdelse af skydeområder.
  • Materielhåndtering og værkstedsopgaver.
  • Praktiske og administrative opgaver i den daglige drift.

Skills

Koordination
Kommunikation
Kørekort B

Education

Ejendomsservicetekniker uddannelse

Job description

Vil du have en alsidig hverdag, hvor brandberedskab, rådighedsvagter, radervagter og praktisk vedligeholdelse går hånd i hånd?

Vi styrker bemandingen ved Hevring Skyde -og Øvelsesområde og søger derfor tre nye medarbejdere til Etablissement- og Terrænkommandoen.

Har du hænderne godt skruet på, en god teknisk forståelse og lyst til at tage ansvar? Trives du med en varieret hverdag, hvor du både skal indgå i beredskabsopgaver, deltage i radervagt under skydning og sørge for, at skydebaner og materiel er vedligeholdt og klar til brug? Så er det måske dig, vi søger.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for Forsvarets operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarskommandoen. Vores opgaver omfatter blandt andet bygningsvedligeholdelse, mindre reparationer, arealpleje i henhold til drifts- og plejeplaner, vedligeholdelse af skydebaner, fremstilling af skivemateriel samt koordinering af underleverandører i forbindelse med større og mindre projekter.

Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligeholdelse.

Du bliver en del af Etablissementspartnerelementet Skyde- og Øvelsesområder (EPSKY), hvor vi arbejder sammen om at sikre de bedst mulige rammer for Forsvarets aktiviteter.

Formålet er at styrke vores samlede kapacitet, så vi kan varetage brandberedskab, rådighedsvagter ved alarmer og de øvrige driftsopgaver, der er nødvendige for at sikre en velfungerende og sikker drift af skydeområdet.

Om stillingen

Du bliver en del af et engageret team ved Hevring Skydeområde, hvor I sammen har ansvar for den daglige drift, sikkerhed og vedligeholdelse af skydeområdet og de tilhørende faciliteter. Stillingen er alsidig, og opgaverne varierer fra dag til dag.

Vi hjælper hinanden med at løse både planlagte og akutte opgaver. Sammen skal vi sikre de bedst mulige rammer for Forsvarets skydende enheder og understøtte en sikker og effektiv gennemførelse af aktiviteterne ved Hevring Skydeområde.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Brandberedskab og rådighedsvagter: Du skal deltage i brandberedskabet og have rådighedsvagter uden for normal arbejdstid. Det betyder, at du skal kunne reagere på alarmer og rykke ud efter behov samt følge gældende sikkerhedsprocedurer.
  • Radarvagt ved skydning: Du skal indgå i radervagten under skydninger og hjælpe med at klargøre og kontrollere materiel før og efter skydning. Derudover skal du have kontakt med de skydende enheder.
  • Drift og vedligeholdelse af skydebaner: Du skal føre tilsyn med Hevring Skydeområde og de tilhørende decentrale skydebaner. Det indebærer kontrol af banernes tilstand og funktion, mindre reparationer og løbende vedligeholdelse, så banerne er sikre og klar til brug.
  • Kontrol af sikkerhed og krav: Du skal sikre, at skydebanerne lever op til Skydebaneinspektoratets gældende krav, og hjælpe med at identificere og udbedre eventuelle mangler.
  • Arealpleje og bygningsvedligeholdelse: Du skal udføre mindre opgaver inden for arealpleje omkring skydebaner og bygninger samt simpelt vedligehold af bygninger og tekniske installationer. Du skal også kontrollere, at arealplejen udføres i overensstemmelse med de fastlagte aftaler.
  • Materiel og værkstedsopgaver: Du skal vedligeholde teknisk skivemateriel, fremstille skivemateriel på eget værksted og stå for udlevering og modtagelse af materiel.
  • Praktiske og administrative opgaver: Du skal hjælpe med varemodtagelse, kontrollere leverancer og føre tilsyn med eksterne leverandørers arbejde. Derudover indgår forskellige administrative opgaver og andre praktiske opgaver i den daglige drift.

Stillingen kræver, at du er fleksibel og kan bevare overblikket, når arbejdsopgaverne ændrer sig, eller der opstår akutte situationer. Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, herunder aften- og weekendarbejde i forbindelse med skydninger og andre aktiviteter.

Rådighedsvagterne ligger fra normal arbejdstids ophør til næste morgen, og du skal kunne rykke ud ved behov. Timer i forbindelse med rådighedsvagter og eventuelle udkald afspadseres efter gældende regler og udbetales ikke. Det er derfor vigtigt, at du trives med en hverdag, hvor arbejdstiden afhænger af skydeområdets aktiviteter og behov.

Om dig

Vi ønsker, at du er uddannet ejendomsservicetekniker, har en anden relevant uddannelse, eller relevant erfaring og at du har erfaring inden for vedligehold af bygninger og tekniske installationer.

Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager effektivt til fællesskabet. Det samme fællesskab som sikrer at alle kommer i mål. Du har flair for koordinering og god til at kommunikere tydeligt med kolleger såvel som med underleverandører.

Du formulerer dig godt på dansk og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du er udadvendt, og har et godt humør og en god situationsfornemmelse. Du er altid klar til at tage initiativ og finde innovative løsninger på opgaver, der opstår.

Det er et krav, at du har kørekort til bil B, med fordel kørekort BE (trailerkørekort over 3500 kg) og truckcertifikat.

Det er ønskeligt at du har kendskab til entreprenørmaskiner, men dette er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Basislønnen som uddannet ejendomsserviceteknikker er 28.911,92 kr. pr. måned. Som ufaglært, sker ansættelsen som specialarbejder med en basisløn på 26.228,00 kr. pr. måned.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hevring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Ansøgningsfristen er den 18. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) er en del af Forsvaret. Vi sørger for gode fysiske rammer for Forsvaret og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores over 2100 medarbejdere arbejder med byggeri, vedligeholdelse, arealpleje, bygningsdrift og forplejning. Hovedkvarteret er i Hjørring, men de fleste af os støtter lokalt på landets tjenestesteder.

Opgaverne er ofte helt særlige, findes næppe andre steder og løses i stærke fællesskaber. Vores medarbejderes forskellige fagligheder er vores største aktiv, og sammensætningen af civile og militære giver en god synergi i opgaveløsningen.

I ETK løser vi opgaverne med selvstændighed og stort råderum, men lægger samtidig vægt på evnen til samarbejde. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling i en organisation med store udviklingsmuligheder. Ordentlighed og fleksibilitet får livet og hverdagen til at hænge sammen, uanset hvor man er i sit livsforløb. Det giver trivsel og i sidste ende bedre opgaveløsninger.

Adresse

Voer Færgevej 4
8950 Ørsted
Danmark

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Specialarbejdere eller ejendomsserviceteknikere til drift, brandberedskab og vedligeholdelse ved Hevring Skydeområde
Specialarbejdere eller ejendomsserviceteknikere til drift, brandberedskab og vedligeholdelse ved Hevring Skydeområde

Forsvaret • Region Midtjylland

On-site
DKK 294,000 - 352,000
Medarbejder søges til skyde- og øvelsesterræn Karup
Medarbejder søges til skyde- og øvelsesterræn Karup

Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flyvestation Karup • Viborg Kommune

On-site
DKK 294,000 - 352,000
Pensionsordning
Mulighed for tillægsaftale
Fleksible arbejdstider
Medarbejder søges til skyde- og øvelsesterræn Karup
Medarbejder søges til skyde- og øvelsesterræn Karup

Forsvaret • Region Midtjylland

On-site
DKK 293,000 - 323,000
Arbejdsgiverfinansieret pensionsordn.
Specialarbejdere eller ejendomsserviceteknikere til drift, brandberedskab og vedligeholdelse ved Tranum Skydeområde
Specialarbejdere eller ejendomsserviceteknikere til drift, brandberedskab og vedligeholdelse ved Tranum Skydeområde

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Tranum • Brovst

On-site
DKK 266,000 - 319,000
Pensionsordning
Mulighed for tillæg
Medarbejder til Jægersprislejren
Medarbejder til Jægersprislejren

Jægersprislejren • Jægerspris

On-site
DKK 293,000 - 323,000
Arbejdsgiverfinansieret pensionsordn.
Ejendomsservicetekniker til Etablissement- og Terrænkommandoen på Flyvestation Skrydstrup
Ejendomsservicetekniker til Etablissement- og Terrænkommandoen på Flyvestation Skrydstrup

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Flyvestation Skrydstrup • Vojens

On-site
DKK 294,000 - 352,000
Grundig oplæring
6 ugers ferie
Medarbejderkantine
+2
Specialarbejder / Ejendomsservicetekniker til inde gruppen til Oksbøl Kaserne hos Etablissement- og Terrænkommandoen
Specialarbejder / Ejendomsservicetekniker til inde gruppen til Oksbøl Kaserne hos Etablissement- og Terrænkommandoen

Oksbøl Kaserne • Ny Stampemølle

On-site
DKK 293,000 - 323,000
Pensionsordning
Rengøringsassistent søges til Etablissement- og Terrænkommandoen i Tirstrup
Rengøringsassistent søges til Etablissement- og Terrænkommandoen i Tirstrup

Forsvarets Kantine & Rengøring Brabrand • Aarhus

On-site
DKK 250,000 - 300,000
Gode løn- og pensionsforhold
Grundig oplæring
37-timers arbejdsuge
Alsidig VVS-tekniker eller smed til Etablissement - og Terrænkommandoen i Tirstrup
Alsidig VVS-tekniker eller smed til Etablissement - og Terrænkommandoen i Tirstrup

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse • Feldballe

On-site
DKK 40,000 - 55,000
Rengøringsassistent med koordinerende funktion til Borrislejren ved Etablissement- og terrænkommandoen
Rengøringsassistent med koordinerende funktion til Borrislejren ved Etablissement- og terrænkommandoen

Forsvaret • Region Midtjylland

On-site
DKK 320,000 - 360,000
Top locations