Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Nordsjællands Politi søger en medarbejder til forebyggelse af voldsudøvere i nære relationer og til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Arbejdet foregår i Forebyggelsessekretariat II og Infohus-enheden i Hillerød.
Du kommer til at indgå i samtaleteamet, arbejde med måludpegning og højrisikosager, og deltage i drøftemøder med kommunerne. Krav inkluderer socialfaglig/akademisk baggrund samt kørekort.
Medarbejder til det forebyggende arbejde med voldsudøvere i nære relationer samt forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Hillerød, Nordsjællands Politi
Forebyggelsessekretariat II i Nordsjællands Politi søger en medarbejder med socialfaglig og/eller akademisk baggrund til at styrke det forebyggende arbejde med voldsudøvere i nære relationer samt forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Du skal bidrage til det praksisnære arbejde, som bl.a. består i samtaler med voldsudøvere og koordination med øvrige myndigheder samt til Infohus samarbejdet med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Du bliver forankret i Nordsjællands Politis Forebyggelsessekretariat II, som består af 15 medarbejdere med forskellig faglig baggrund, der sammen løser en række forskelligartede opgaver på forebyggelsesområdet. I forhold til forebyggelse af forbrydelser i nære relationer arbejdes der med måludpegning og prioritering af risiko partnervoldssager bl.a. med henblik på at tage kontakt til voldsudøvere for vejledning om hjælpeforanstaltninger og behandlingsmuligheder. Det forebyggende arbejde i regi af Infohus indebærer løbende koordination med kommunerne med henblik på at tilrettelægge helhedsorienterede indsatser. Derudover arbejder Forebyggelsessekretariat II med forebyggelse af hadforbrydelser, bande-exit, konfliktråd og sociale underretninger og har i det daglige arbejde tætte samarbejdsrelationer til Forebyggelsessekretariat I, hvor bl.a. samarbejdet mellem politiet, de sociale myndigheder (kommunerne), psykiatrien og Danmarks Fængsler er forankret.
Du kommer til at arbejde med samtaler i praksis og bidrage til at forstærke og udvikle indsatsen i forhold til voldudøvere som en prioriteret opgave. Du indgår i det eksisterende samtaleteam og knyttes tæt til Screeningsteamet, der arbejder med måludpegning og højrisikosager, som beskrevet ovenfor. Som din anden hovedopgave indgår du i Infohus-enheden, hvor dit fokus bliver på at understøtte den daglige drift, ligesom du i relevant omfang skal deltage i info-hus møder med kommunerne. Herudover skal du forvente ad hoc at bidrage til drift af den øvrige opgaveportefølje i Forebyggelsessekretariat II.
Du vil:
Vi søger en medarbejder med en faglig profil og erfaring, der kan anvendes praksisnært i relation til voldsudøvere og som kan indgå i det koordinerende samarbejde i regi af Infohus modellen. Vi forventer, at du f.eks. har en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver, kriminolog, antropolog eller lignende social faglig baggrund, herunder grundlæggende viden om og erfaring med forebyggelse. Vi forestiller os, at du har viden om eller praksiserfaring fra arbejdet med forbrydelser i nære relationer i en eller flere forskellige sammenhænge. Det vil være en fordel, hvis du allerede kender til Infohus arbejdet eller har arbejdet i det felt.
Du har et højt fagligt engagement og forståelse for komplekse udfordringer. Du arbejder og samarbejder effektivt, er omstillingsparat og har fokus på at opnå resultater af høj kvalitet og skabe forandring. Du kan facilitere partnerskaber og omsætte viden og teori til praksis. Derudover har du øje for at skabe tillidsfulde relationer til gavn for de helhedsorienterede løsninger og indsatser. Som kollega er du en udpræget og positiv teamplayer, der deler din viden og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer, at du har kørekort, da du skal påregne mødeaktivitet forskellige steder i og uden for politikredsen.
Du bliver som udgangspunkt lønmæssigt indplaceret som fuldmægtig med rådighedstillæg efter overenskomsten for akademikere i staten.
Eller på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du vil blive indplaceret afhængigt af kvalifikationer og erfaring, som enten assistent (Løngruppe 2 sats 1), overassistent (Løngruppe 2 sats 2), eller kontorfuldmægtig (Løngruppe 3 sats 1), jf. basisløn for kontorfunktionærer ansat i staten.
Du bliver ansat på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt inkl. frokost.
Dit arbejdssted bliver Nordsjællands Politi, Østergade 1, 3400 Hillerød
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Nordsjællands Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder. Vi lægger vægt på et godt og sundt arbejdsmiljø og giver én time om ugen til fysisk aktivitet ligesom vi har et stående tilbud om fysioterapi.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Brian Grayston, tlf. 30895143 eller politikommissær Ingrid Wøggsborg tlf. 41316756. Vi forventer at holde samtaler i uge 49 og 50.
Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: 30 november 2026
I Nordsjællands Politi er vi cirka 1.100 kolleger, der møder på arbejde i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Birkerød, Farum, Gentofte og Frederikssund for at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i Nordsjælland. Vi søger kolleger, der vil være en del af en moderne og innovativ offentlig virksomhed, der løser opgaverne med høj kvalitet. Det sigter vi mod ved blandt andet at inddrage og samarbejde med både kredsens borgere samt den resterende del af samfundet i form af for eksempel kommuner, boligområder og interesseorganisationer.
Du kan læse mere om Nordsjællands Politi på www.politi.dk samt på Facebook og ”X”.