A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Billund Kommune søger en teknisk kompetent medarbejder til drift og vedligehold af veje, asfalt, broer og bygværker samt tilsyn med anlægsarbejder og vinterberedskab.
Du arbejder med planlægning, koordinering og data fra RoSy, og du forventes at bidrage til kvalitet, økonomi og fremdrift i opgaverne.
Har du teknisk forståelse, sans for kvalitet og lyst til at gøre en forskel for kommunens veje og infrastruktur? Trives du med en hverdag, hvor du både planlægger, koordinerer og følger op på opgaver – og hvor du kommer tæt på de praktiske løsninger?
Så er det måske dig, vi leder efter!
I Driftsenheden Park & Vej i Billund Kommune søger vi en engageret kollega, der vil være med til at sikre en velfungerende drift og vedligeholdelse af kommunens veje, asfalt, broer og bygværker samt føre tilsyn med anlægsarbejder.
Vi er åbne for forskellige faglige baggrunde. Du kan eksempelvis være vejtekniker, ingeniør, bygningskonstruktør, byggeleder eller have en anden relevant teknisk uddannelse eller erfaring fra vej- og anlægsbranchen.
Det vigtigste er, at du har den rette faglige forståelse, arbejder struktureret og har lyst til at tage ansvar. Du skal kunne skabe overblik, samarbejde med mange forskellige aktører og sikre, at opgaverne bliver løst med fokus på kvalitet, økonomi og fremdrift.
Du får en alsidig hverdag med både driftsopgaver, planlægning, koordinering og tilsyn. Dine primære opgaver vil blandt andet være:
Du behøver ikke at kunne det hele fra første dag. Vi lægger vægt på din faglighed, din erfaring og din lyst til at finde gode løsninger sammen med andre.
Vi mener, at en god arbejdsplads handler om mere end spændende opgaver. Det handler også om, hvordan vi møder hinanden, samarbejder og skaber resultater sammen.
I Billund Kommune får du en arbejdsplads med høj faglighed, engagement og en uhøjtidelig omgangstone. Vi er nysgerrige på hinandens perspektiver, har Playful Working som mindset og deler viden samt hjælper hinanden med at lykkes. Vi lægger vægt på, at der skal være plads til både faglig fordybelse, nye idéer og forskellige måder at bidrage på.
Som en mindre kommune har vi korte veje fra idé til handling og tæt kontakt til både den administrative og politiske ledelse. Du får mulighed for at påvirke beslutninger og se, hvordan dit arbejde gør en konkret forskel.
Vi tror på, at gode løsninger skabes i fællesskab. Derfor er dialog, åbenhed og samskabelse en naturlig del af vores måde at arbejde på – både internt og i mødet med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.
I Billund Kommune er Playful Working en tilgang, hvor nysgerrighed, kreativitet, samarbejde og modet til at tænke nyt er med til at skabe bedre løsninger.
For os betyder det, at vi deler viden, udfordrer vante arbejdsgange og er åbne over for nye måder at løse opgaverne på. Vi tager vores faglighed alvorligt, men tror samtidig på, at en god arbejdsdag skabes gennem tillid, dialog og plads til at afprøve idéer.
Vi håber derfor, at du har lyst til at bidrage med dine erfaringer, stille spørgsmål og være med til at udvikle både opgaveløsningen og samarbejdet i hverdagen.
Du bliver en del af Driftsenheden Park & Vej, hvor vi arbejder for at sikre velfungerende veje og infrastrukturanlæg for kommunens borgere og virksomheder.
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.