Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Grenaa-Anholt Færgefart søger en Maskinmester/ Skibsmaskinist til Anholt-færgen med ansvar for teknisk tilstand og sikker drift. Stillingen indebærer planlægning og udførelse af vedligehold ombord og samarbejde med rederiet og besætningen for at optimere arbejdsgange.
Du bor eventuelt i tjenestebolig i ansættelsesperioden og bliver en central del af øens livlines fokus på sikkerhed og pålidelighed.
Drømmer du om et job med høj grad af selvstændighed, skibsteknisk ansvar og muligheden for at blive en del af et unikt ø - samfund?
Grenaa-Anholt Færgefart søger en ny kollega, der vil være med til at sikre, at Anholts vigtigste forbindelse til fastlandet altid sejler sikkert.
Anholtfærgen er mere end bare et skib; den er en vital livline for Anholts borgere og de mange turister, der hvert år besøger Kattegatøen. Vi søger en dygtig maskinist eller maskinmester, der brænder for sikker drift, godt sømandskab og stærkt samarbejde. Færgen er hjemmehørende på Anholt, og du vil indgå i en 1-1 tørn. Bor du et andet sted i landet, tilbyder vi en attraktiv tjenestebolig medens du er på job.
Vi forestiller os, at du har erfaring med vedligehold af skibe og trives i en rolle, hvor du både skal planlægge og udføre de praktiske opgaver. Som person er du udadvendt, løsningsorienteret og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Du har en inddragende arbejdsform og evner at spille dine kolleger gode.
Når du takker ja til jobbet, siger du også ja til Anholt. Her bor ca. 130 faste beboere i et af Danmarks smukkeste og mest fredfyldte områder. Øen tilbyder et dynamisk og trygt miljø for familier med egen børnehave, skole, læge og præst. Her får du et liv med masser af summen om sommeren – og storslået fred og ro om vinteren.
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre mere om hverdagen på færgen og øen, er du meget velkommen til at kontakte overfartsleder Iben Wan på tlf. 21 52 92 73. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord!
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her