A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
DiFacto søger en selvstændig markedsføringskonsulent til at styre vores betalte B2B-markedsføring. Du vil arbejde med Meta og Google Ads, producere kreativer og kundecases og selv bestemme retningen uden mellemled.
Du skal kunne dansk og have erfaring med betalt markedsføring for B2B, gerne software. Der er krav om at være på kontoret i Aarhus én fast dag om ugen, og vi tilbyder deltid, freelance eller timeløn med et månedligt annoncebudget på 10.000 kr.
DiFacto laver software, der læser byggefirmaers leverandørfakturaer og finder de steder, hvor de er blevet overfaktureret. Det sker oftere, end nogen bryder sig om. Vi er en håndfuld mennesker på INCUBA Katrinebjerg, og vi bygger stadig meget af det, mens vi sælger det.
Vi kører Meta ads og Google Ads i dag. Det er en af stifterne, der gør det. Han er blevet nogenlunde til det, men han er ikke ekspert, og vi kan mærke forskellen. Derfor leder vi efter en, der er.
Du overtager vores betalte markedsføring. Meta er hovedsporet, Google kører ved siden af. Du bestemmer selv retningen, og du udfører den selv. Der er ingen mellemled, ingen godkendelsesrunder og ingen der ser dig over skulderen. Til gengæld er der heller ingen, der rydder op efter dig.
En stor del af arbejdet er at producere. Kreativer, videoannoncer, kundecases, produktdemoer. Nogle gange med os foran kameraet, nogle gange dig selv. Vi leder efter en, der kan lave tingene, ikke kun briefe nogen til at lave dem.
Du skal have erfaring med betalt markedsføring for B2B, gerne software. Du skal kunne dansk. Og du skal kunne være på kontoret i Aarhus en fast dag om ugen, for det meste af det her bliver bedre, når vi sidder i samme rum.
Vilkårene er deltid, freelance eller timeløn, hvad der passer dig bedst. Vi køber et fast antal timer om måneden og aftaler prisen med dig. Annoncebudgettet er 10.000 kr om måneden lige nu, og hele pointen er, at det skal op.
Til gengæld får du adgang til alt: tallene, kontoret, teamet, og en virksomhed hvor der er kort fra idé til at den er i luften.