An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
SAGRO søger en Løn- og HR-medarbejder med lyst til at hjælpe danske landmænd gennem løn- og HR-rådgivning. Stillingen omfatter lønbehandling for en fast kundeportefølje samt rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og kontakt til internationale agenter.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab i en afdeling med fokus på udvikling, kompetence og tæt samarbejde med kunderne. Vægtene ligger på faglighed, fleksibilitet og service i hverdagen.
Vores ønsker til en kommende kollega er i virkeligheden enkle: Du skal være et positivt menneske, der ser lyst på livet – det gør hverdagen lettere og omgivelserne gladere! Du skal være skarp, så du kan gennemskue de faglige udfordringer, men du skal ikke være for nørdet, fordi et “glimt i øjet”, så kunderne forstår budskabet, også er vigtigt. Du skal være arbejdsom. Ikke fordi arbejdet kræver lange dage, men når vi arbejder, så tager vi fat! Vi gør tingene sammen, så vi i fællesskab kan fejre succes.
Lønbehandling og rekruttering: Du vil få din egen kundeportefølje, som du laver løn for månedligt, og din anden hovedopgave bliver rekruttering af udenlandsk arbejdskraft fra Afrika og Asien. Det er et krav, at du kan tale og skrive engelsk, da du får dialogen med vores agenter i de respektive lande. Opgaven er administrativ og består af dialog med agent, dialog med landmand om kandidat, ansøgning til SIRI og praktisk håndtering af forløbet indtil medarbejderen er på gården. Vi hjælper selvfølgelig med oplæring, men det er en fordel, hvis du har erfaring med lignende stilling.
Udvikling: Vi prioriterer og investerer gerne i efteruddannelse, da vi skal udvikle os for at følge med markedet. Samtidig er vi åbne over for nye idéer og initiativer. Vi er meget åbne ift. at udvikle vores ydelser, når gode forretningsidéer opstår. Kort sagt: Har du lyst til at udvikle – så er vi klar.
Har en relevant videregående uddannelse, som har givet dig evnen til at tilegne dig faglig viden. Hvis du har erfaring med lønudarbejdelse og rekruttering, så er det også fedt. Men - det vigtigste er, at du kan bruge din sunde fornuft, er skarp, imødekommende og ihærdig. Med dette fundament skal vi nok få dig klædt godt på til opgaverne.
Du bliver en del af et team på 7, der arbejder 100 % med løn og HR. Derudover har vi 11 kollegaer, der hjælper os i den uge, hvor vi laver løn. Vi har kontor i Herning, og vi har en meget fri/uformel og frisk hverdagstone. Man skulle tro, at lønfolk er nogle tørvetrillere - men vi mener faktisk, at vi er over middel sjove at være sammen med.
Vi er en del af en større økonomiafdeling med 50 kollegaer. Vores chef har krudt i bagenden, så han stoler på, at vi selv tager ansvar og giver os frihed til at forme den afdeling, vi tror på, skaber de bedste resultater. Vi siger vores mening, fordi vi har tillid til hinanden, men frygt endeligt ikke – vi er søde at være sammen med.
Arbejdssted: Herning
SAGRO er bygget på værdier. Det betyder, at vi i dagligdagen leder på basis af fem grundlæggende værdier: handlekraft, ansvarlighed, engagement, tillid og hjerte. Til gengæld ønsker vi færrest mulige regler. Det forudsætter, at vores værdier udleves og efterleves af alle. At vi er og lever værdierne ud i det daglige - i samspil med kunder, ledelse og medarbejdere.
SAGRO har et unikt sammenhold blandt medarbejderne, og styrken er baseret på et stærkt samarbejde og høj faglighed for den enkelte. Vi har fem huse, hvor vores dygtige medarbejdere har sin daglige gang, når de ikke er ude hos kunderne.
Husene er beliggende i Holstebro, Ringkøbing, Herning, Billund og Esbjerg. Vores rådgivere dækker en bred vifte af ydelser, og kan hjælpe indenfor regnskab, selskaber, generationsskifte, HR og løn, økologi, kvæg, grise, planter, miljø og natur, ESG, økonomi og strategi.