A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
DUOS A/S søger en pædagogisk eller sundhedsfaglig støtteperson til at ledsage en kvinde med særlige behov i hjemmet. Stillingen kræver ro, tydelig kommunikation og evne til at navigere i faste rutiner for at støtte borgeren i at fastholde selvstændighed gennem daglige aktiviteter.
Du vil være en del af et lille team, modtage støtte fra en fast rådgiver og være dækket af relevante forsikringer. Arbejdstiden er 15 timer om måneden fordelt på hverdage og weekender, og løn efter overenskomst for
Har du erfaring med at skabe ro og overblik? Så kan du få en vigtig rolle i hverdagen hos en kvinde med særlige behov.
Om opgaven
Du bliver en del af et lille team omkring en 49-årig kvinde med medfødt hjerneskade, som har brug for støtte til at fastholde en selvstændig tilværelse i hjemmet. Hun har faste rutiner og et tydeligt ønske om, hvordan opgaver skal løses.
Din opgave bliver at ledsage hende til aktiviteter, hun selv vælger – fx en tur i byen eller hjælp til indkøb. Du skal være tydelig og tålmodig i din tilgang.
Om dig
Du er robust, rolig og tydelig i din kommunikation. Du formår at møde borgerens behov med respekt og vedholdenhed – også når samarbejdet kræver en fast og anerkendende tilgang. Du kan navigere i faste rutiner og samtidig bevare overblikket, når stemningen skifter.
Du kan være uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent (SSA), social- og sundhedshjælper (SSH) eller have anden relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring med borgere med erhvervet eller medfødt hjerneskade eller lignende støttebehov.
Arbejdstid
Stillingen er 15 timer om måneden til ledsagelse, som kan placeres på både hverdage og i weekender.
Timerne til planlægges løbende sammen med borger og teamet.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.