A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste søger leder af Vedligeholdelsesområde Vest ved Flyvestation Tirstrup. Du får ansvaret for at opbygge kapacitet og kompetencer og for at sikre at vedligeholdelsen sker i overensstemmelse med kravene. Du skal lede og udvikle medarbejdere, sikre motivation og høj performance, og drive transformationer i en opbyggende fase i forsvarsorganisationen.
Arbejdsstedet er Tirstrup. Der er en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning og mulighed for forhandling af tillæg;
Brænder du for at udvikle komplekse organisationer, skabe motiverede teams og omsætte visioner til handling? Så er det måske dig, vi søger som leder af Vedligeholdelsesområde Vest ved Flyvestation Tirstrup, hvor du får en central rolle i områdets etablering og udvikling.
Danmarks nye Jordbaserede Luftforsvar er en af Forsvarets helt nye og mest avancerede materielkapaciteter. Kapaciteten, der er placeret på Flyvestation Tirstrup og Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, har afgørende betydning for styrkelsen af det danske luftforsvar, Forsvarets generelle kampkraft og Danmarks sikkerhed.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste kommer til at spille en central rolle i opbygning såvel som i drift og vedligeholdelse af det Jordbaserede Luftforsvar. Dette indebærer blandt andet opbygning af nye værkstedskapaciteter i både øst- og vest Danmark.
Vi er en kvalitetsledelses- og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, hvis vigtigste opgave er at sikre, at Forsvarets materiel er pålideligt og altid klar til kamp. Som værnsfælles myndighed har vi højt specialiserede værksteder fordelt i hele Danmark, der servicerer, vedligeholder og modificerer alt fra kampvogne til helikoptere, kanoner og langtrækkende luftforsvarssystemer.
Vi består desuden af en Planlægnings- og Koordinationsdivision med geografisk placering i Brabrand, Aarhus. I alt beskæftiger myndigheden cirka 1700 medarbejdere og udlåner herudover fagligt militært personel til Forsvarets operative enheder og operationer.
Som leder af Vedligeholdelsesområdet, Jordbaseret Luftforsvar på Flyvestation Tirstrup, får du ansvaret for at:
Da vi er i en opbygningsfase, vil du indledningsvis være med til at opbygge kapaciteten og kompetencerne for Vedligeholdelsesområde, så vi møder de operative- og planlægningsmæssige milepæle. I denne fase vil du således skulle bidrage aktivt og med initiativ til etableringen i samarbejde med det Jordbaserede Luftforsvars ledelse.
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk baggrund og erfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Tirstrup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansøgningsfristen er den 13. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, eller efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.