Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse søger en ledende overlæge i neurologi til at lede og udvikle den neurologiske afdeling. Stillingen indebærer ansvar for faglig kvalitet, patientsikkerhed og den daglige drift i samarbejde med oversygeplejersken og den tværfaglige ledergruppe.
Du skal være speciallæge i neurologi med stærk ledelseserfaring og evne til at fremme forskning, undervisning og tværsektorielt samarbejde i et tværfagligt miljø.
Har du lederpotentiale og en stærk faglig profil er det dig vi søger.
Vi har ledig stilling som ledende overlæge for vores neurologiske sengeafdeling.
Er du speciallæge i neurologi, og har du lyst at være en del af Slagelses neurologiske afdeling og af vores brede tværfaglige ledergruppe?
Vi skal til at udbygge vores neurologisk afdeling med akut neurologi. Vi skal kunne tage imod akut neurologi på hovedfunktionsniveau, mens trombolysefunktionen fortsat varetages på Sjællands Universitetshospital.
Vi har brug for dig, hvis du har mod på denne opbygningsopgave sammen med os andre!
Du kommer til at arbejde sammen med afdelingens oversygeplejerske i et tæt samarbejde omkring udvikling, faglighed, kvalitet og økonomi.
Du bliver en del af en stærk tværfaglig ledergruppe i afdelingen med en tværfaglig sammensætning af læger og sygeplejersker inden for neurologi og geriatri og fysio- og ergoterapeuter.
Neurologi på Slagelse og Næstved sygehuse.
Neurologi, Midt- og Vestsjællands hospital – Slagelse varetager patienter på hovedfunktionsniveau. På sengeafsnittet modtages aktuelt patienter til fase II rehabilitering, primært apopleksipatienter. I ambulatoriet ses patienter til forundersøgelser og der er specialklinikker for bl.a. multipel sklerose, hovedpine, Parkinson og epilepsi. I ambulatoriet findes en Hukommelsesklinik, som er en tværfaglig klinik med speciallæger fra neurologi, geriatri og psykiatri og hvor afdelingens neuropsykologer også deltager.
Neurologi, Midt- og Vestsjællands hospital – Næstved her har Center for Neurorehabilitering (CNN), regionsfunktion for rehabilitering af voksne patienter med følger efter hjerneskade og efter Guillian Barres Syndrom (AIDP).
Derudover skal afdelingen fra 1. januar have ansvar for 2 centre med specialiseret rehabilitering i Faxe og Nykøbing F. Funktioner der overtages fra kommunerne som et led i Sundhedsreformen.
Om afdelingen
Neurologien er en del af Medicin 3 og Afdeling for Fysio- og Ergoterapi. Afdelingen består af både det neurologiske og geriatriske speciale. Fagligt er specialerne opdelt, men samarbejdet er hele tiden i højsædet som fx med fælles ambulatorium og tværfaglig hukommelsesklinik.
Vagter
For reservelægerne er der et vagtfællesskab som huslæge aften og nat i geriatri og neurologi.
Speciallægerne i neurologi dækker bagvagten frem til kl. 21, og er derefter i rådighedsvagt fra hjemmet. Der er vagtforpligtelse i stillingen. Der er forvagt i tilstedeværelse døgnet rundt.
I forbindelse med opbygningen af den akutte neurologiske funktion skal fremmøde og vagtlag tilpasses de nye opgaver.
Forskning og udvikling
Afdelingen er forskningsaktiv med forskning primært inden for multipel sklerose, hvor der er en klinisk professor i neurologi med tilknytning til Syddansk Universitet, og men også inden for demens og bevægeforstyrrelser er der forskningsmiljøer.
Stillingen som ledende overlæge:
Du skal søge stillingen hvis
Vi tilbyder en stilling
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter Løn- og ansættelsesvilkår sker efter Overenskomst vedrørende Lægelige chefer og tillæg efter forhåndsaftaler. Ansættelse snarest eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 9. november 2026
Ansættelsessamtaler
Samtaler forventes afholdt i uge 47
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen eller om afdelingen så kontakt: Cheflæge Benedikte Wanscher telefon 93 57 62 51, mail: bewa@regionsjaelland.dk
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Stilling
Cheflæge
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse