An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Viborg Kommune søger en lærer til Autismeafdelingen på Vestervang Skole. Stillingen er et orlovsvikariat i cirka 6 måneder med mulighed for forlængelse og starte snarest.
Du vil være kontaktlærer i E-klassen for 4. og 5. klassetrin og samarbejde tæt med klassens kontaktpædagog. Vi lægger vægt på inkluderende læringsfællesskaber og barnets trivsel samt deltagelse i skolefællesskabet.
Vi søger en lærer til vores Autismeafdeling på Vestervang Skole med ansættelse hurtigst muligt. Det er et orlovsvikariat på foreløbig 6 måneder med mulighed for forlængelse.
Vi ønsker os en kollega, der er optaget af at se og møde vores børn ind i fællesskabet. Du får nogle kollegaer, som brænder enormt meget for vores børns udvikling og trivsel.
Du skal være kontaktlærer i E klassen, som er elever på 4. og 5. klassetrin, hvor du arbejder tæt sammen med klassens kontaktpædagog. Du skal have dansk, kristendom, engelsk og emnefag.
Autismeafdelingen på Vestervang Skole er et kommunalt specialklassetilbud for Viborg Kommune, drevet i henhold til folkeskoleloven og er rettet mod elever i skolealderen med en diagnose indenfor autismespektret.
Afdelingen er en del af Vestervang skole, og der er et tæt samarbejde mellem A-afdelingen og almenskolen. Der går 98 børn og unge fra 0. klasse til 11. klasse i vores A-afdeling. Vi lægger stor vægt på struktur, forudsigelighed og visuel struktur i vores arbejde med eleverne. Derudover har vi social læring på skoleskoleskemaet, hvor vi har særlig fokus på udvikling af sociale færdigheder hos eleverne.
Skolen er en tresporet, klyngeopdelt folkeskole fra 0.–9. klasse med både ALFA-spor og A-afdeling. Vi arbejder i selvstyrende teams og har samtidig et stærkt fokus på samarbejde og sammenhængskraft på tværs af hele skolen.
På Vestervang bliver du således en del af en stor og engageret medarbejdergruppe på ca. 115 dygtige pædagogiske medarbejdere, som hver dag samarbejder tæt om at skabe den bedste skoledag for vores elever. Vi har en travl og meningsfuld hverdag, men også plads til humor, sparring og kollegial opbakning.
Som ny kollega bliver du taget godt imod, og vi hjælper dig naturligvis godt ind i både opgaver og fællesskab. Samtidig giver skolens størrelse gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Vi håber, du kan se dig selv i følgende
Arbejdstiden er som udgangspunkt fuldtid med tiltrædelse hurtigst muligt. Det er et tidsbegrænset vikariat.
Der vil ved ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL