Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Ejby Skole i Køge Kommune søger en engageret og ansvarsbevidst lærer til udskolingen, der kan undervise i matematik og naturfag og bidrage til undervisning, der gør fagene levende og relevante.
Vi prioriterer co-teaching, fælles forberedelse og et professionelt læringsfællesskab, hvor trivsel, tillid og faglig udvikling står i fokus. Stillingen er fuldtid med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest.
Vi leder efter en lærer, der gør en forskel - Genopslag
Kan du tænde nysgerrigheden hos unge mennesker og få dem til at opleve, at matematik og naturfag giver mening – både i skolen og i livet?
På Ejby Skole søger vi en engageret og ansvarsbevidst lærer til en fuldtidsstilling i vores udskoling. Vi leder efter en kollega, der møder eleverne med høje forventninger, tydelighed og nærvær. En lærer, der tror på, at stærke relationer er fundamentet for læring, og som har lyst til at være en aktiv del af et fællesskab, hvor vi udvikler os sammen.
Kan du undervise i matematik og naturfag, og motiveres du af at gøre fagene levende, undersøgende og relevante? Har du også kompetencer inden for musik, ser vi det som en ekstra gevinst.
Ejby Skole er en velfungerende tosporet folkeskole beliggende i en mindre by i Køge Kommune. Vi har omkring 380 fantastiske elever fra børnehaveklasse til 9. årgang og en engageret personalegruppe bestående af 35 lærere, 2 børnehaveklasseledere, 15 pædagoger samt en skoleleder, en viceskoleleder og en SFO-leder.
Vi er stolte af at være en skole med høj faglighed og stærk elev- og medarbejdertrivsel. Hos os er fællesskab ikke bare et ord – det er noget, vi skaber hver dag. Vi tror på, at elever udvikler sig bedst, når de oplever at høre til, bliver mødt med respekt og møder voksne, der både stiller krav og viser omsorg.
Vi har høje ambitioner på alle elevers vegne og arbejder målrettet med både faglighed, trivsel og dannelse. Samarbejdet mellem medarbejderne er præget af tillid, sparring og lysten til at lykkes sammen. Her er dørene åbne, humoren er en del af hverdagen, og vi hjælper hinanden, når der er brug for det.
Skolen ligger i naturskønne omgivelser og har gode faciliteter både ude og inde, som giver utallige muligheder for fleksibel, praksisnær og undersøgende undervisning – særligt inden for naturfagene.
Gennem de seneste år har vi udviklet vores undervisning med afsæt i co-teaching. Det betyder, at vi prioriterer den fælles forberedelse, et tæt samarbejde mellem kolleger og en undervisning, hvor to-lærerordninger bruges aktivt til at styrke både elevernes læring og deres deltagelsesmuligheder.
Vi ser samarbejdet som en styrke og tror på, at vi bliver dygtigere, når vi udvikler undervisningen sammen. Derfor er vores professionelle læringsfællesskaber en central del af hverdagen, hvor vi deler erfaringer, giver hinanden sparring og sammen finder de løsninger, der gavner eleverne bedst.
Hvis du motiveres af at udvikle din undervisning i tæt samarbejde med andre, og ser værdien i fælles refleksion og fælles ansvar, vil du passe godt ind på Ejby Skole.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi søger ikke bare de rigtige kompetencer – vi søger den rigtige kollega. En kollega, der har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og hver dag arbejder for, at vores elever bliver så dygtige, som de kan, samtidig med at de trives.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at opleve stemningen på Ejby Skole, er du meget velkommen til at kontakte viceskoleleder Rikke Kruse på telefon 30 48 12 46. Vi viser gerne skolen frem og fortæller om vores hverdag – vi tror nemlig på, at en god arbejdsplads opleves bedst i virkeligheden.
Ansøgningsfrist: 23. september 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler Tirsdag d. 29/9 fra kl. 14:30
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Ansøgningsfrist:
23. september 2026
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. november 2026
I Køge Kommune er vi på forkant med fremtiden. Køge Kommune er et regionalt kraftcenter med 60.000 borgere, og en dynamisk arbejdsplads for 4.300 medarbejdere.Vi er en arbejdsplads, som vægter faglige fællesskaber højt, og som giver plads til udvikling og indflydelse.Køge Kommunes vigtigste ressource er medarbejderne, og vi arbejder sammen for at skabe en attraktiv arbejdsplads ud fra værdier som fleksibilitet og ansvar.