Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Havndal Skole søger en engageret lærer til mellemtrinnet, der underviser i matematik og natur/teknologi for 5. og 6. klasse og deltager i KREA-undervisningen, hvor kreativitet og praksis står i fokus.
Du vil indgå i et lille lokalt fællesskab med fokus på nærvær, relationer og samarbejde på tværs af fag og årgange for at styrke elevernes læring og trivsel.
Havndal Skole og Børneby søger en engageret og relationsstærk lærer
Har du lyst til at blive en del af en skole, hvor nærvær, fællesskab og gode relationer er en vigtig del af hverdagen? Og trives du med en varieret hverdag, hvor du både får mulighed for at undervise i dine fag og bidrage til elevernes læring og trivsel på tværs af årgange?
Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en lærer, som har lyst til at undervise i matematik og natur/teknologi i 5. og 6. klasse. Derudover vil der være støttefunktioner i forskellige fag og på forskellige årgange, hvor du bliver en vigtig del af arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder og læring for alle elever.
Du vil også blive en del af vores KREA-undervisning på 5. og 6. årgang, hvor du sammen med andre medarbejdere får mulighed for at udfolde elevernes kreative og praktiske sider gennem håndværk og design samt billedkunst.
En skole med fællesskab og samarbejde i centrum
På Havndal Skole arbejder vi med samlæsning på alle årgange og i alle fag. Det betyder, at undervisningen foregår på tværs af klassetrin, og at der typisk er 2-3 personaler tilknyttet hver samlæst klasse.
Det giver gode muligheder for at arbejde tæt sammen om undervisningen, tænke kreativt i forhold til organisering og differentiering og skabe fleksible læringsmiljøer, hvor der er plads til den enkelte elevs behov og udvikling.
Vi ser samarbejdet mellem personalet som en vigtig styrke, og du bliver aldrig alene om opgaven. Vi hjælper hinanden, deler idéer og tager fælles ansvar for elevernes læring og trivsel.
Vi søger en lærer, der:
Hvem er vi?
Havndal Skole og Børneby er et lille og lokalt forankret børnefællesskab, som rummer både vuggestue, børnehave, SFO og skole.
Vi ligger i et naturskønt område med naturen lige uden for døren. Det giver gode muligheder for at bruge uderummet aktivt i hverdagen og inddrage naturen i elevernes leg, læring og udvikling.
Hos os kender vi hinanden på tværs af alder og afdelinger. Vi lægger vægt på nærvær, fællesskab og et godt samarbejde mellem elever, forældre og medarbejdere. Vi tror på, at stærke relationer og trygge rammer er et vigtigt fundament for elevernes trivsel og læring.
Vi tilbyder:
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen, som har lyst til at være med til at udvikle vores skole og skabe gode dage for eleverne.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Samtaler vil blive afholdt den 3. december 2026.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.