Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Hillerød Dagbehandlingsskole søger en lærer til indskolingen ved Ullerødskolen. Stillingen er et vikariat i en skole under udvikling, hvor relationer, faglighed og fællesskab vægtes højt.
Du bliver en del af et tværfagligt team med fokus på børns læring, trivsel og udvikling og får mulighed for at deltage i skolens kommende kompetenceudviklingsforløb sammen med Susan Hart.
Ansøgningsfrist d. 13. november 2026
På Hillerød Dagbehandlingsskole søger vi en lærer med kompetencer inden for dansk og engelsk til vores indskolingsteam på afd. Ullerødskolen.
Du bliver en del af en skole, som inden for det kommende år samles i nye rammer i Alsønderup, og som samtidig står foran et fælles kompetenceudviklingsforløb inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi, i samarbejde med Susan Hart.
Vi søger ikke bare en ny kollega.
Vi søger en kollega, som har lyst til at blive en del af en skole i udvikling, hvor relationer, faglighed og fællesskab går hånd i hånd.
Indenfor det kommende år samles skolens to afdelinger i Alsønderup i en nyrenoveret skole med moderne undervisningsmiljøer og nye udearealer.
Samtidig står vi foran et fælles kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere i samarbejde med Susan Hart.
Ambitionen er at styrke vores fælles faglige ståsted og skabe en tydelig sammenhæng mellem kompetenceudvikling, supervision og den daglige praksis omkring børnene. Susan Hart og hendes kolleger forventes samtidig at stå for den fremtidige supervision på skolen, så der skabes en rød tråd mellem uddannelse, supervision og det daglige arbejde med børnene.
Som ny medarbejder får du derfor mulighed for at blive en del af både en ny skole og en spændende faglig udvikling.
Hillerød Dagbehandlingsskole er et dagbehandlings- og skoletilbud for børn og unge med sociale, følelsesmæssige og udviklingsmæssige udfordringer.
Du bliver tilknyttet vores indskolingsgruppe på Ullerødskolen, hvor elevgruppen er lille, og hvor der er gode muligheder for at arbejde relationelt og differentieret.
Hvert team består af cirka 10 elever og 5 faste voksne. Det giver mulighed for tæt samarbejde, fælles refleksion og et stærkt fokus på det enkelte barn.
Du bliver en del af et tæt og forpligtende samarbejde mellem lærere, pædagoger, psykolog og familiebehandlere omkring børnene.
Ud over undervisningen bliver du kontaktvoksen for 1-2 elever og får en vigtig rolle i samarbejdet med deres familier.
Vi er ambitiøse på børnenes vegne, men vi tror også på, at humor, hjælpsomhed og stærke kollegiale fællesskaber er en vigtig forudsætning for at lykkes med opgaven.
Erfaring fra specialområdet er en fordel. Det vigtigste er dog, at du er nysgerrig på børnene, relationerne og det tværfaglige samarbejde.
Ansættelse: Fuld tid med tiltrædelse snarest muligt.
Løn: Efter gældende overenskomst med DLF samt tillæg.
Arbejdssted: Afd. Ullerødskolen, Sophienborgvænget 6, 3400 Hillerød.
Du er ansat i en begivenhedsbegrænset stilling. Der er tale om et vikariat til dækning for en fraværende medarbejder, og ansættelsen ophører uden varsel, når den fraværende medarbejder er tilbage.
Du vil i takt med, at vi ved mere, blive løbende orienteret om det forventede sluttidspunkt for din vikaransættelse.
Skoleleder Frants Kuhlman Christensen på telefon 72 32 46 26 eller souschef Katrine Reinholt på telefon 72 32 46 21.
Læs mere på Hillerød Dagbehandlingsskoles hjemmeside .
Vi tilstræber en ligelig fordeling af mænd og kvinder samt en varieret alderssammensætning.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag. I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist 13. november 2026
Tiltrædelse Snarest muligt
Arbejdssted Hillerød Dagbehandlingsskole HDS
Ansættelsesforhold Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med denforhandlingsberettigede organisation.