A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Eurofins Steins kemiske laboratorium søger en ufaglært laboratorieassistent til prøveforbehandling. Du bliver en del af et engageret hold med fokus på kvalitet og samarbejde i en travl produktion.
Opgaverne omfatter korrekt neddeling, formaling og homogenisering af prøvemateriale til videre analyse. Vi tilbyder grundig oplæring, og tidligere laboratorieerfaring er ikke et krav.
Vil du være en del af en spændende afdeling, med gang i produktionen og fokus på fællesskabet i et team med dygtige kolleger, som man kan sparre med og guides af?
Eurofins Steins kemiske laboratorium arbejder med analyser inden for foder og fødevarer. I dag er vi ca. 60 medarbejdere i afdelingen og søger en ny kollega, som vil bidrage med sin selvstændighed og kvalitetsbevidsthed.
Som ufaglært laboratorieassistent i vores prøveforbehandling, vil din dagligdag være præget af både fysisk og stillesiddende arbejde. Du bliver en del af et team, bestående af engagerede kolleger, med godt humør og en god holdånd, hvor vi hjælper hinanden med at nå i mål med opgaverne, som består af rutiner såvel som varierende opgaver.
Din primære rolle vil være at sikre korrekt neddeling, formaling og homogenisering af prøvemateriale til videre analyse i laboratoriet.
Da vi vil stå for en grundig oplæring, er det ikke et krav, at du tidligere har arbejdet i et laboratorium. Vi lægger vægt på, at du har viljen og evnen til at tilegne dig ny viden, og at du har en vis erfaring fra tidligere jobs, gerne inden for fødevareproduktion.
For at blive en del af teamet vægtes dine personlige kompetencer højt:
Da opgaverne kræver både stående og gående arbejde, er det vigtigt, at du er fysisk mobil.
Vi kan tilbyde både en 30 timers og en 37 timers stilling. De ugentlige arbejdstimer placeres i tidsrummet 6.00 – 20.00 i hverdagene.
Eurofins A/S, Ladelundvej 85, 6600 Vejen.
Snarest muligt
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.
Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder.