Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience, søger en laborantpraktikant til et 11-måneders praktikforløb med start den 1. februar 2027. Praktikken omfatter kemiske analyser og varierede laboratorieopgaver samt feltarbejde i ferske og marine økosystemer.
Du vil blive tilknyttet forskellige sektioner og arbejde sammen med internationale forskere, hvor engelsktalende kommunikation er nødvendig. Ansættelsen er tidsbegrænset og omfatter praktikperiodens anden halvdel.
Institut for Ecoscience - Oplandsanalyse og miljøforvaltning
Ansøgningsfrist 25. okt. 23:59 CET
Institut for Ecoscience - Oplandsanalyse og miljøforvaltning C.F. Møllers Allé 3 8000 Aarhus C
Tidsbegrænset fuldtidsstilling 1. feb. 2027 - 31. dec. 2027 ID: 170813
AARHUS UNIVERSITET, Institut for Ecoscience i Aarhus søger en laborantpraktikant pr. 1. februar 2027. Laborantpraktikken varer 11 måneder med projektdelen placeret i sidste halvdel af praktikperioden.
Vi tilbyder et varieret og spændende praktikforløb. En stor del af arbejdet består af kemiske analyser, men der vil forekomme varierende laboratorieopgaver i instituttets forskellige sektioner. Du vil blive tilknyttet forskellige sektioner i kortere eller længere perioder afhængigt af opgaverne. Instituttet laver blandt andet forskning i biologiske og kemiske processer i ferske og marine økosystemer, f.eks. vådområder, søer og fjorde. Derudover bidrager vores forskning til udvikling af strategier for den grønne omstilling samt naturforvaltning.
Laborantpraktikken varer 11 måneder med start den 1. februar 2027.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling med slutdato den 31. december 2027
I laboratoriet vil der være mulighed for at arbejde med spektrofotometri, SEAL autoanalyzer, ICP-OES, total organic carbon analyser (TOC) og chromatografi (GC og IC). Derudover vil du få mulighed for at passe insektkulturer og deltage i forsøg med disse, samt lære at mikroskopere og sortere biologisk materiale.
Du vil ofte skulle deltage i forskelligartet feltarbejde fx indsamling af jordprøver og vandprøver. Du skal derfor også have lysten til at sejle (på søer), og generelt ikke være bange for at få jord under neglene. Ofte vil der være ugentligt feltarbejde.
Du må gerne være:
og sidst, men ikke mindst, skal du have mod på at komme ud i naturen…… i al slags vejr. Kørekort til almindelig bil vil være en fordel. Vi forventer af dig, at du, inden du tiltræder, har afsluttet den teoretiske del af akademiuddannelsen inden for laboratorieområdet.
Institut for Ecoscience (ECOS) udfører anvendt- og grundforskning med fokus på natur og miljø på højeste internationale niveau. Instituttets forskning dækker marine, ferske og terrestriske økosystemer og har derudover særlige kompetencer inden for arktisk miljø og natur. Instituttet bidrager med forskningsbaseret viden til løsning afsamfundsmæssige udfordringer ved rådgivning af myndigheder og gennem erhvervssamarbejde.
Der er i alt ca. 300 medarbejdere på instituttet, hvoraf godt 100 arbejder i Roskilde, og resten på AU Campus Aarhus
Arbejdsstedet er Institut for Ecoscience, C.F. Møllers Alle 3, 8000 Aarhus C.
Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Laborant Karina Bomholt Oest på telefon +452267 7815, eller laborant Malene Kragh på telefon +459352 2601.
På instituttets hjemmeside (https://ecos.au.dk/) kan du finde mere information om institut for Ecoscience og de forskningsprojekter vi arbejder med.
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 25/10-2026.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgningsfrist: søndag den 25. okt. 2026 kl. 23:59 CET