A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Rigshospitalet søger laboranter og bioanalytikere til Afdeling for Klinisk Biokemi. Du vil deltage i blodprøvetagning i dagtjeneste, forskudt tjeneste og dagvagt i weekender og helligdage, med base i ambulatoriet. Fokus på høj kvalitet, respekt, ansvar og tillid i et tæt tværfagligt team.
Du får oplæring tilpasset tidligere erfaring og mulighed for at bidrage til afdelingens udvikling og trivsel. Ansættelse i fuldtid eller deltid med fleksibel arbejdstid efter behov.
Har du erfaring med blodprøvetagning og lyst til at arbejde i en afdeling med fokus på både patienter og kollegaer, så modtager vi gerne din ansøgning.
Vi søger engagerede og dedikerede laboranter og bioanalytikere, der har lyst til at bidrage med faglige og personlige kompetencer til gode for patienterne og dine nye kollegaer i Afdeling for Klinisk Biokemi.
Du vil arbejde i et prøvetagerteam til blodprøvetagning på de kliniske afdelinger i dagtjeneste, i forskudt tjeneste samt i dagvagt i weekender og på helligdage. Prøvetagerteamet har base i ambulatoriet, så ud over prøvetagning på de kliniske afdelinger vil prøvetagning i ambulatoriet i dagtjeneste også være en del af arbejdet.
Dine kompetencer i blodprøvetagning er afgørende for en kvalificeret prøvetagning til gode for patientdiagnostikken og oplæring planlægges efter tidligere erfaringer, men vil være grundig, så kvaliteten i blodprøvetagningen på både børn og voksne sikres.
Vi værdsætter høj faglig kvalitet og lægger stor vægt på respekt, ansvar og tillid i vores arbejdsmiljø. Din evne til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kolleger er afgørende for vores succes.
I Afdeling for Klinisk Biokemi tror vi på, at et stærkt fællesskab skaber det bedste grundlag for både trivsel og faglig udvikling. Du vil indgå i et tæt samarbejde med erfarne kollegaer, hvor vi sammen sikrer et relevant og godt samarbejde med de kliniske afdelinger samt opretholder den gode trivsel i afdelingen.
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed og hvor samarbejde og trivsel går hånd i hånd. Din indsats vil være med til at styrke afdelingens samlede præstation, da vi sætter pris på dine kompetencer, ideer og ønsker. I Afdeling for Klinisk Biokemi arbejder vi fokuseret med en arbejdspladskultur, der understøtter medbestemmelse og din deltagelse i samarbejdet vil være med til at forme og forbedre vores arbejdsmiljø, til gode for både dig og dine kollegaer.
Vores afdeling er præget af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen stræber efter at levere den bedste kvalitet i vores diagnostiske arbejde. Vi arbejder efter gode og opdaterede Onboarding-processer og du vil starte sammen med nye kollegaer, hvilket giver god tryghed. Måske du selv kender en god kollega du kan prikke til, så I kan starte sammen!!
Du kan læse om blandt andet afdelingens analyserepertoire, personalesammensætning m.m. her .
Du skal være mere end velkommen til at kontakte overbioanalytiker Lis Nielsen tlf. 2366 5196 ( lis.lene.nielsen@regionh.dk ), hvis du har brug for yderligere informationer eller gerne vil præsentere dig selv.
Du bestemmer selv om du vil arbejde i en fuldtids eller deltidsstilling. Ansættelse d. 1. december, 2026, eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. Dbio og Danske Regioner.
Adresse
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Danmark