An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Scantox A/S i Ejby nær Køge søger laborantelev til vores analyse og præparationsafdeling. Du bliver en del af et team på 15 medarbejdere, der udfører daglige præparations- og analyseopgaver i afdelingen for analyse og præparation.
Vi forventer, at du er ved at afslutte laborantuddannelsens teoretiske del og kan starte elevperioden 1. februar 2027. Der lægges vægt på interesse for lægemiddeludvikling og formuleringer samt en systematisk, detaljeret og selvstændig arbejdsstil.
Er du nysgerrig på præparation af formuleringer og analysearbejde i forbindelse med test af nye lægemidler?
Så er Scantox måske en interessant virksomhed for dig.
Vi søger vores næste laborantelev til start i februar 2027 og derfor vil vi meget gerne høre fra dig, som er på udkig efter en elevplads. Du bliver en del af et team på 15 medarbejdere, som udfører de daglige præparations- og analyseopgaver i afdelingen for analyse og præparation.
Vi er et CRO (Contract Research Organization), der udfører forskning primært for medicinalbranchen. Den forskning vi laver, er præklinisk, dvs. vi laver de dyreforsøg på minigrise, hunde, mus, rotter og kaniner, der er nødvendige, for at nye lægemidler kan blive udviklet.
Afdelingen for analyse og præparation har ansvar for modtagelse og opbevaring af teststoffer, præparation af vehikler og formuleringer, samt prøveanalyse af formuleringer og biologiske prøver fra prækliniske studier. Analysemæssigt arbejder vi med en bred vifte at teknikker herunder HPLC, LC-MS/MS, ELISA, flowcytometri samt fuldautomatiserede analyseenheder til klinisk kemi, hæmatologi og koagulation.
Vi forestiller os, at du er ved at afslutte den teoretiske del af din laborantuddannelse og at du kan starte din 1 årige elevtid fra 1. februar 2027.
Desuden at du:
Som laborantelev i vores analyse og præparationsafdeling får du hands-on erfaring med en bred vifte af de laboratorieteknikker og procedurer, der arbejdes med i afdelingen. Vi kan tilbyde dig en elevtid med en høj grad af selvstændighed i et fagligt og personligt udviklende miljø, hvor du har mulighed for indflydelse og for at bruge og udvikle dine kompetencer. En afdeling hvor laboranter og akademikere arbejder tæt sammen i en travl og inspirerende hverdag.
Afdelingen er bemandet i tidsrummet 6 – 18 på hverdage, og det faste personale har tilkaldevagt i weekenden. Den daglige arbejdstid vil som udgangspunkt, for denne stilling, være i tidsrummet 7 og 16 på hverdage, men sene vagter og varslet weekendarbejde, kan forekomme. Du vil dog aldrig være alene på arbejde som elev.
Har du lyst til en elevplads i en spændende virksomhed præget af en uformel omgangstone og en travl hverdag, så send venligst dit CV samt din motivation og interesse for en elevplads i vores specifikke team.
Ansøgningsfrist:Den 1. november 2026.
Forventet ansættelse: 1. februar 2027
Vi forbeholder os muligheden for løbende at indkalde relevante kandidater, også inden ansøgningsfristens udløb.
Address: Scantox A/S, Hestehavevej 36A, Ejby, 4623 Lille Skensved, Denmark