Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
IKEA søger en serviceorienteret medarbejder til Returafdelingen, der håndterer reklamationer og returvarer i varehuset.
Stillingen er 30 timer om ugen og arbejdstiden ligger primært i butikkens åbningstider. Vi tilbyder personalegoder og en god arbejdskultur med fokus på teamwork og kundeservice.
Hos IKEA brænder vi for at skabe enestående kundeoplevelser. Vi søger derfor dig, der har lyst til at levere fremragende service, når vores kunder kommer med reklamationer eller returvarer. Det er afgørende, at du kan møde vores kunder på en ægte, ærlig og direkte måde, og du behøver ikke have en bestemt baggrund - det vigtigste er, at du er serviceorienteret, har en positiv indstilling til at interagere med mange kunder og altid møder dem med et smil.
Derudover lægger vi vægt på følgende kvaliteter:
I Returafdelingen er din vigtigste opgave at sørge for, at vores kunder oplever en hurtig, problemfri og positiv proces, når de har brug for hjælp med reklamationer eller bytte af varer.
Som medarbejder i Retur, bliver du en del af vores kundeserviceteam i Customer Relations, der også består af Kasselinjen, Informationen, Småland og Vareudleveringen. I Customer Relations løfter vi gerne i flok og hjælper hinanden i afdelingerne, når der er behov. Derfor vil du også modtage oplæring i hele Customer Relations.
Dine opgaver vil blandt andre være at:
Returafdelingen er en del af vores kundeserviceafdeling, som er en stor afdeling med et rigtig godt kollegialt sammenhold. Hos os har du mulighed for at skabe et stærkt netværk. Vi har mennesket i fokus og bestræber os hver dag på at skabe en bedre hverdag for os selv og vores kunder, ved at være smilende og hjælpsomme. Vi kommer alle fra forskellige baggrunde. Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi bakker hinanden op og løfter i flok. Der er derfor plads til at være lige præcis den, du er. Vi sørger for den rette oplæring, så du kan føle dig tryg og kompetent i jobbet.
Ligesom vores hjem er vores talenter også mangfoldige, og i IKEA har vi en passion for rigtige mennesker. Ved jobsøgning er der nogle der kan miste modet, hvis de ikke opfylder alle kompetencer, men du er meget velkommen til stadig at ansøge. Vi vil gerne lære dig at kende og mulighederne er mange i IKEA, baseret på interesse, evner og erfaring. Vi håber du være med på rejsen og glæder os til at høre fra dig!