Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Bouillon & Waldorf Group søger en kundeservicemedarbejder til callcenteret på Frederiksberg. Deltidsstilling ca. 18 timer om ugen med et fast 6-ugers rul og eftermiddags-, aften- og weekendvagter. Du håndterer telefoniske henvendelser, mails og hjælper med reservationer og selskaber.
Stillingen passer godt til studerende, da du får faste timer og masser af kontakt med gæster og restauranter. Arbejdet kræver service og struktur samt evnen til at holde overblik i travle perioder.
Kundeservicemedarbejder til Bouillon & Waldorf Group – deltid ca. 18 timer om ugen
Callcenteret ligger lige oven over Bouillon på Frederiksberg, vores travleste restaurant. Bouillon er en del af Waldorf Group, som står bag en række restauranter, takeaway- og eventkoncepter med fokus på value for money og gode oplevelser. Fra callcenteret er vi bindeleddet mellem gæsterne og restauranterne og hjælper hver dag med alt fra reservationer og selskaber til gavekort og de mange spørgsmål, der kan opstå før og efter et restaurantbesøg.
Stillingen er på ca. 18 timer om ugen i gennemsnit og følger et fast 6-ugers rul.
Det gør jobbet særligt velegnet ved siden af et studie: Du har faste timer, kender din vagtplan i god tid og får samtidig et job med ansvar og masser af kontakt med både gæster og restauranter.
Arbejdstiderne ligger primært om eftermiddagen, aftenen og i weekenderne:
Hverdagsvagter ligger typisk mellem kl. 15.30 og 20.30
Weekendvagter ligger typisk kl. 10.30–20.30
Du har 2 hele weekender fri ud af 6
I løbet af de 6 uger arbejder du 2 lørdage og 2 søndage, men aldrig både lørdag og søndag samme weekend
Der kan være mange henvendelser på én gang, så det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og arbejde struktureret.
Erfaring fra restaurant, hotel, kundeservice eller lignende er en fordel, men det vigtigste er, at du har den rette tilgang til gæsteservice og kan arbejde selvstændigt.
Vi tror, stillingen vil passe rigtig godt til dig, der studerer og gerne vil have et fast studiejob, hvor du får ansvar og bliver en vigtig del af den daglige drift.
Adresse Solbjergvej 3, ST
2000 Frederiksberg
Danmark