Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Djurslands Bank søger en kreditspecialist til privatområdet med solid erfaring i kreditvurdering og bevillinger. Du samarbejder tæt med privatrådgivere og bidrager til gode kunderesultater gennem faglig sparring og input til kreditpolitikken.
Stillingen er fuldtid med base i Grenaa og mulighed for hjemmearbejde samt fleksible arbejdsteder efter aftale. Banken lægger vægt på værdier som ordentlighed, trivsel og udvikling og tilbyder attraktivt personalegodeprogram.
Vil du bruge din kreditfaglighed til at gøre en forskel for kunder og rådgivere? Vil du være en del af en værdibaseret arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, høj medarbejdertrivsel og fleksibilitet?
Så er jobbet som kreditspecialist i Djurslands Bank måske noget for dig.
I stillingen som kreditspecialist får du sammen med kollegerne i bankens Kredit Privatteam ansvaret for, at kreditvurderinger og – bevillinger på privatområdet sker på baggrund af en høj faglighed. Ligesom du er med til at sparre med og give faglig støtte til bankens privatrådgivere – så vi derigennem sikrer nogle gode løsninger til bankens kunder.
Du tilbydes en spændende stilling, hvor du har stor indflydelse på et vigtigt fagområde i banken, og hvor du har gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer – både fagligt og personligt.
Kreditspecialist Kristina Minke Staal udtaler: ” Jeg arbejder i dag primært med kreditbevillinger på privatområdet, men oprindeligt startede jeg med nogle helt andre opgaver indenfor kreditområdet. Jeg sætter stor pris på, at jeg har haft mulighed for at udvikle mig både fagligt og personligt. Jeg ser frem til at få dig som ny kollega i teamet – og sammen med resten af kreditafdelingen er jeg klar til at tage godt imod dig og sikre dig en god start.”
Du bliver en del af bankens kreditafdeling, som i dag består af 11 fagligt stærke specialister, 6 dygtige erhvervssupportere og en studentermedhjælper. Vi har en uformel kultur med en høj grad af videndeling og samarbejde, hvor vi hjælper hinanden i travle perioder.
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med udgangspunkt i bankens hovedkontor i Grenaa. Men der er stor fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemme og/eller at arbejde fra andre af bankens afdelinger fx i Aarhus, Hornslet eller Randers efter individuel aftale. I dag mødes teamet typisk to dage i Grenaa og en dag i Hornslet, mens øvrige dage kan placeres andre steder. Men dette ligger ikke fast og tilpasses individuelt.
Hos Djurslands Bank er vores værdier fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi arbejder med ordentlighed i centrum, er engagerede og på forkant i vores arbejde, prioriterer trivsel og udvikling, og vi er stolte af at være en lokalbank, der tager ansvar for både kunder og samfund.
Som ny medarbejder bliver du en vigtig del af dette fællesskab – og vi lover dig tryghed, fleksibilitet, udviklingsmuligheder og god ledelse.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med en række personalegoder. Vi har 37 timers arbejdsuge, 6 ugers ferie og 5 omsorgsdage om året samt flekstid. Ligesom du også får en god pensionsordning – samt en sundheds- og tandforsikring.
Du har en god erfaring med og en stor interesse for kreditområdet til privatkundesegmentet.
Vi forestiller os, at du enten kommer fra en lignende stilling i et andet pengeinstitut eller at du arbejder som privatkunderådgiver i dag og ønsker at bruge din kreditfaglighed på en anden måde fremadrettet.
Men vi opfordrer til at du søger stillingen uanset baggrund, så længe du har haft berøring med kreditområdet.