A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Skifter Lastbil A/S søger en Krantekniker/Hydraulikmekaniker til vores opbygnings- og hydraulikværksted i Aabenraa. Du bliver del af et erfarent team og hjælper hinanden med udfordringer og opgaver.
Vi lægger vægt på faglighed, pålidelighed og god kundeservice, så den bedste kundeoplevelse opnås hver gang. Vi tilbyder spændende arbejdsdage, udviklingsmuligheder og en stabil arbejdsplads med ordnede forhold.
På opbygnings- og hydraulikværkstedi Aabenraa udfører vi reparationer og eftersyn på Kran/Hejs, samt andet hydraulisk udstyr.
Du bliver en del af et team på 18 medarbejdere fordelt på salg, værksted, lager og administration.
Som Krantekniker / Hydraulikmekaniker hos Skifter Lastbil bliver du en del af et team med gode, ansvarsbevidste og faglig dygtige kolleger. Du står aldrig selv med dine opgaver - dine kollegaer er lige omkring dig, og står klar til at hjælpe til enhver tid.
Kunden er altid i centrum hos Skifter Lastbil, og vi gør os altid umage for at give kunden den bedste oplevelse på vores værksteder hver gang. Du er derfor imødekommende over for såvel kunder som kolleger og sætter en ære i at levere god kvalitet hver gang.
Skifter Lastbil A/S er en af Danmarks største lastvognsforhandlere med 6 afdelinger i henholdsvis Herning, Aabenraa, Padborg, Holstebro, Viborg og Esbjerg som forhandler og servicerer Volvo og Renault lastbiler. Vi er privatejet og kendetegnes ved en flad og uhøjtidelig organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi brænder for at gøre en forskel og forsøger hele tiden at udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe den bedste oplevelse i hverdagen, for både kunder og medarbejdere.