Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Skovvang plejecenter i Allerød Kommune søger en fast aftenvagt med køkkenfunktion. Stillingen er en 5-2 rytme med mødetid kl. 15:00-20:00 og omfatter madlavning, service og beboernærvær i en 60-beboer-plejeafdeling.
Du bliver tilknyttet en fast afdeling og får et individuelt introduktionsprogram. Vi vægter relationer, imødekommenhed og fagligt ansvar i et tværfagligt team, hvor humor og godt arbejdsmiljø er en del af hverdagen.
Plejecenter Skovvang søger pr. 1. december 2026 eller hurtigst muligt en fast aftenvagt i et 5-2 rul. Mødetiden er 15.00-20.00 og man arbejder altid onsdag og torsdag samt weekend i lige uger.
Stillingen består af en kombination af køkken- og serviceopgaver samt nærvær med beboerne. Du står blandt andet for tilberedning og anretning af mad, borddækning, oprydning og rengøring. Samtidig er du med til at skabe en hyggelig og hjemlig stemning omkring måltidet, hvor der er plads til samtaler, fællesskab og beboernes aktive deltagelse.
Har beboerne lyst, kan du inddrage dem i små opgaver som borddækning, anretning eller andre praktiske gøremål, så måltidet bliver en fælles oplevelse og understøtter den enkelte beboers ressourcer og selvstændighed.
Plejecenter Skovvang er ét af Allerød Kommunes fire plejecentre og består af 60 somatiske plejeboliger fordelt på tre afdelinger.
Du bliver tilknyttet en fast afdeling med 20 beboere, som du lærer godt at kende. Derfor søger vi en medarbejder, som trives med at skabe relationer og som har lyst til at være en synlig og nærværende del af beboernes hverdag.
Som aftenvagt med køkkenfunktion vil du ofte være det første ansigt, beboere, pårørende og gæster møder, når de kommer ind i afdelingen. Derfor lægger vi vægt på, at du er imødekommende, hjælpsom og bidrager til, at alle føler sig velkomne.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flate strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Poppelvænget, 2
3450 Lillerød
Danmark