A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster søger en pædagogisk koordinator til Elevhotellet i Nykøbing Falster fra 1. januar 2027. Du vil bidrage til et trygt fællesskab for unge under erhvervsuddannelse og bruge din pædagogiske faglighed i hverdagen.
Elevhotellet rummer 166 pladser fordelt på 92 værelser, og du vil planlægge aktiviteter, være en nærværende voksen og sikre relationer, trivsel og inklusion i skolens miljø. Arbejdstiden følger skolens liv og inkluderer aften/nat.
CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster
UCE søger en koordinator til Elevhotellet pr. 1. januar 2027
Elevhotellet er en del af UddannelsesCenter Sydøstdanmark og ligger på Kringelborg Allé i Nykøbing Falster. Her bor unge fra vores erhvervsuddannelser i et fællesskab med tryghed, en aktiv hverdag og gode sociale rammer. Disse værdier er fundamentet for livet på Elevhotellet – og kernen i dit arbejde.
Vi søger en pædagogisk koordinator, der vil være med til at udvikle et trygt, levende og inkluderende sted for unge under erhvervsuddannelse.
Elevhotellet har 166 pladser fordelt på 92 værelser og er elevernes hjem i skoleperioderne. Her får du mulighed for at bruge din pædagogiske faglighed i et miljø, hvor relationer, fællesskab og social udvikling er i centrum.
Din hverdag byder på både planlægning, praktiske opgaver og nærvær. Du planlægger aktiviteter fx fælles madlavning, spil, sport eller kreative projekter. Og du er en nærværende voksen, eleverne kan gå til for en snak eller støtte.
Stillingen er på 37 timer om ugen og indebærer både dag-, aften- og nattearbejde. Du er på arbejde, når eleverne har fri, og har også enkelte sovende nattevagter. Arbejdstiderne følger livet på Elevhotellet, hvor fællesskab og voksenkontakt også er vigtigt om aftenen og natten. Stillingen kan desuden indeholde andre pædagogiske opgaver på skolen.
Du bliver en del af en engageret arbejdsplads med moderne faciliteter og gode rammer for fællesskab og faglighed. Hverdagen er aktiv og varieret, og du får frihed til at bruge din pædagogiske faglighed og kreativitet. Vi hjælper hinanden, løfter i flok – og der er også plads til humor.
I henhold til gældende overenskomst.
Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.
Ansøgningsfristen er den 8. november kl. 24:00.
UCE er skabt gennem fusionen af CELF og SOSU Nykøbing Falster og samler stærke uddannelsesmiljøer inden for erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, 10. klasse samt kurser og efteruddannelse.
Vi uddanner årligt ca. 1.900 årselever og har omkring 340 engagerede kolleger, der hver dag gør en forskel for både unge og voksne.
UCE har afdelinger i Vordingborg, Nakskov, Maribo og Nykøbing Falster.
Hos os møder du en kultur præget af faglig stolthed, tillid og stærke fællesskaber, hvor høje ambitioner går hånd i hånd med trivsel. Vi er en arbejdsplads med mening, ansvar og engagement, hvor vi udvikler os sammen.
Kringelborg Alle 7
4800 Guldborgsund
Danmark