Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Kofoedsminde søger en konsulent til at understøtte ledelsen med analyse, rapportering og digitalisering. Rollen kræver struktureret arbejde, evne til at samle data og udarbejde beslutningsoplæg, samt at koordinere møder og kommunikation.
Du arbejder tæt med øverste ledelse og MED-organisation og får mulighed for at forme arbejdsformer, processer og digitale løsninger i tæt dialog med ledelsen.
Vil du bruge din administrative og analytiske faglighed tæt på ledelsen? Vi søger dig, der skaber overblik, følger opgaver til dørs og har blik for, hvordan nøgletal og digitale tiltag kan bidrage til bedre løsninger.
På Kofoedsminde får du en central rolle i at understøtte vores øverste ledelse. Du er med til at sikre, at møder er godt forberedt, beslutninger bliver fulgt op, og ledelsen har et brugbart grundlag at arbejde ud fra.
Den daglige ledelsesunderstøttelse og arbejdet med nøgletal bliver dine primære arbejdsområder. Derudover får du opgaver inden for digitalisering, hvor du undersøger behov og hjælper udviklingstiltag fremad.
Fra behov og nøgletal til dybere indsigt
Du bruger din analytiske sans til at finde frem til de oplysninger og nøgletal, der er brug for. Du kan efterspørge og bearbejde data, vurdere, hvad de fortæller, og omsætte dem til forståelige oplæg og forslag.
Du får en hverdag, hvor du både løser faste opgaver og tager hånd om de behov, der opstår undervejs. Du planlægger og koordinerer, samler de nødvendige oplysninger og sørger for, at der er styr på både detaljerne og opfølgningen.
Dine opgaver omfatter blandt andet at:
Du arbejder tæt på blandt andet øverste ledelse og MED-organisation og trives med at yde god service imens du tager ansvar for, at opgaverne bliver løst ordentligt. Du kan arbejde selvstændigt og ved samtidig, hvornår der er brug for at afstemme eller få noget afklaret.
Et tæt samarbejde om udvikling og kommunikation
Du og din kollega med ansvar for kommunikation arbejder tæt sammen som makkerpar og sparrer om fælles indsatser. Du er også med til at udvikle vores digitale arbejdsgange. Sammen med relevante kolleger undersøger du, hvor der er behov for forbedringer, og hvordan digitale løsninger kan understøtte arbejdet.
Du står for kommunikationen omkring de tiltag, du selv driver. Derudover bidrager du til kommunikationsopgaver og afløser på udvalgte interne og eksterne opgaver efter behov. Stillingen omfatter også udvalgte backupopgaver inden for informationsforvaltning, GDPR og informationssikkerhed.
Din faglighed og måde at arbejde på
Du har en relevant videregående uddannelse eller en stærk administrativ baggrund. Vi er særligt interesserede i, hvordan du bruger din faglighed til at skabe overblik, understøtte ledelsen og få opgaver til at lykkes. Diskretion og god dømmekraft er desuden væsentlige i stillingen.
Du arbejder struktureret og omhyggeligt og kan prioritere i en hverdag med forskellige opgaver og frister. Du skriver klart og præcist og kan tilpasse din formidling til både et kort referat og et mere omfattende beslutningsoplæg.
Du har god forståelse for data og systemer og er nysgerrig på, hvordan digitale værktøjer kan forbedre måden, vi arbejder på. Samtidig er du god til at samarbejde, indhente viden hos andre og holde fast i opfølgningen.
Vi ser gerne, at du har erfaring med ledelsesunderstøttelse og med analyse, koordinering eller digitaliseringsopgaver.
Mulighed for at præge en ny stilling
Stillingen er nyoprettet, og du får mulighed for at præge arbejdsformer og løsninger i tæt dialog med ledelsen og dine kolleger. Du får indblik i opgaver på tværs af Kofoedsminde og mulighed for at følge både den daglige opgaveløsning og udviklingstiltag fra forberedelse til opfølgning.
Vil du være en del af Kofoedsminde?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrationschef Thomas Nissen på telefon 54610802.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Kofoedsminde har eksisteret siden 1983 og er den eneste sikrede landsdækkende specialinstitution for voksne domsanbragte psykisk udviklingshandikappede i Danmark. Gennem årene har organisationen opbygget en betydelig og unik faglig ekspertise, som dagligt udfordres og udvikles. Her er fokus på at udvikle løsninger for den enkelte beboers behov. Kofoedsminde løser opgaver på sikrede og åbne afdelinger samt i sikrede og åbne særforanstaltninger.