Recebe uma resposta deste empregador
O teu currículo e carta de apresentação, adaptados exatamente ao que estão a contratar.
Kongevejens Børnehus i Ikast søger frisk tilkaldevikar til tværgående arbejde i vuggestue og børnehave. Vi lægger vægt på en anerkendende pædagogik, leg og læring i tæt samspil med børnene og deres forældre.
Du bør være parat til at gå ind i hverdagen med nærvær, fleksibilitet og godt humør, og du vil mødes af 35 engagerende kolleger og en åben arbejdsplads, hvor alle arbejder for børnenes trivsel.
Kongevejens Børnehus er placeret i hjertet af Ikast, tæt på park og i nærheden af kulturtilbud. Huset er normeret til 36 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.
I huset har vi en anerkendende pædagogik, hvor legen og læringen går hånd i hånd. Hos os er der plads til nuet og væren. Det indebærer også en voksenrolle, som både kan gribe barnets initiativ, men som også forstår hvornår man skal gå forrest, gå på siden af barnet eller trække sig i forhold til at understøtte barnets og børnegruppens udvikling.
Hos os tager vi glæde og humor alvorligt, og vi er opmærksomme på, at udvikling af et kvalitetsdagtilbud sker i et forpligtede fællesskab. Vi er et hus, hvor vi bestræber os på at spille hinanden gode og bruge de kompetencer vi hver især besidder. Hos os skal man føle sig velkommen og føle at her gør man sig umage.
Vi vægter at være positive rollemodeller, der samarbejder fagligt for at gøre en forskel for vores børn. Hos os er arbejdsmiljø, åben dialog og trivsel prioriteret højt og vi vil alle gøre vores yderste for at du skal få det godt her hos os.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest og offentlig straffeattest efter ansøgers samtykke.
For Yderligere Information Om Stillingen Og Evt. Besøg, Kontakt Dagtilbudsleder Charlotte Skipper På Tlf. 9960 4554 / 24403049. I Øvrigt Henvises Til Vores Hjemmeside
https://kongevejensboernehus.ikast-brande.dk/paedagogik
Ansøgningsfrist snarest, ansøgninger behandles efterhånden, som de kommer ind.