Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
føtex søger en uddannet konditor til vores bageri. Du bidrager til den daglige drift, følger faste opskrifter og sikrer høj kvalitet i kager og brød. Du bliver en del af et bagerteam på 10–30 medarbejdere og får mulighed for personlig og faglig udvikling.
Vi tilbyder gode arbejdsforhold, fri i helligdagene og interne kurser, så du kan vokse i dit håndværk og få ansvar i en travl butikskontext.
Konditor til føtex
Sætter du pris på godt bagerhåndværk?
Brug din faglighed i føtex’ bageri, hvor du bliver omgivet af dygtige kolleger. Her får du gode forhold med fri i helligdagene og mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Som medarbejder i føtex – uanset niveau – har du mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt og forfølge dine karriereambitioner – ikke kun i føtex, men på tværs af hele koncernen. Og vi ved, at jo mere tilfredse og dygtige medarbejdere vi har, desto bedre rustede er vi til at sikre, at kunderne vælger at handle hos os.
Hos føtex-bageren tilbyder vi en række lækre kager inden for skærekager, muffins, tørkager, kransekage, flødekager og specialbestillinger. Som konditor sikrer du den høje kvalitet og det gode blikfang, der tiltrækker vores kunder, og som måske frister til en kage til kaffen på en helt almindelig tirsdag.
Du bliver en del af et bagerteam på mellem 10 og 30 medarbejdere – fra bagersvende og bagermestre til produktionsledere og produktionskoordinatorer.
Din opgave bliver at deltage i den daglige drift i bageriet, hvor du bruger din faglighed og er med til at sætte en høj standard.
Vi tror på, at alle har en leder i maven. Uanset om du skal lede dig selv, dit team eller en hel afdeling, så klæder vi dig på til at løse opgaven. Du får daglig sparring fra din leder og mulighed for at komme på interne kurser. For vi tror på, at dygtige medarbejder er vejen til en god arbejdsplads med glade kolleger og kunder.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I 1960 åbnede Herman Salling den første føtex i Guldsmedgade i Aarhus og startede med det samme en indkøbsrevolution, der stadig er i gang. I dag er vi godt 15.000 kolleger, der brænder for at levere service; hurtigt, høfligt, trygt og troværdigt. Du kan komme med på holdet i et af vores over 90 varehuse eller 11 føtex food convenience-butikker. Vores historie er din vækst.