Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Lejre Kommune søger en kommunikationsansvarlig, fundraiser og projektkoordinator, der kan omsætte skolens liv og værdier til skarpe fortællinger. Du bliver drivkraften i ekstern fundraising og sikrer professionel formidling af projekter til forældre, samarbejdspartnere og lokalsamfund.
Du arbejder tæt sammen med ledelsen og får ansvaret for at udvikle og gennemføre strategisk kommunikation, SoMe og digitalt indhold samt koordinering af udvalgte skoleprojekter og overholdelse af deadlines.
Arbejdstid: 15 klokketimer om ugen i samme periode om lærerne dvs. også i
Arbejdsdage: tirsdage, onsdage og torsdage (5 timer pr. dag i gennemsnit)
Reference: Lars Hansson
Som vores nye kommunikationsansvarlig, fundraiser og projektkoordinator får du en nøglerolle i at styrke skolens interne og eksterne kommunikation. Du skal være med til at omsætte skolens liv, værdier og projekter til skarpe fortællinger. Du bliver drivkraften bag vores eksterne fundraising og skal sikre, at vores projekter bliver koordineret og formidlet professionelt til både forældre, samarbejdspartnere og omverdenen. Dette gøres selvfølgelig i samarbejde med ledelsen.
Historiefortælling: Identificere og skrive de gode historier fra skolens hverdag, projekter og særlige mærkedage. Projektkommunikation: Have det fulde kommunikationsansvar, når skolen søsætter nye projekter, så indsatserne bliver synlige og engagerende.
Ansøgninger: Research, vinkling og udarbejdelse af målrettede og professionelle fondsansøgninger til skolens kommende projekter. Dokumentation: Sikre den skriftlige afrapportering og evaluering til fondene efter endt projekt.
Indholdsproduktion: Planlægge, producere og udgive visuelt og tekstuelt indhold til skolens sociale medier (f.eks. Facebook, Instagram, LinkedIn). Målgruppeengagement: Sikre en levende og nærværende dialog med skolens følgere og lokalsamfund.
Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.