Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Lemvigh-Müller søger en kompetent Kommerciel salgskoordinator, der kan sikre en flydende hverdag for sælgere og kunder. Du bliver en del af salgskoordinator-teamet, og arbejdsstedet ligger tæt på din bopæl i Herlev, Aalborg, Slagelse eller Kolding, alt efter hvor du bor.
Rollen er central i den daglige understøttelse af salgsorganisationen og fokus på tværgående samarbejde. Dine primære opgaver er at koordinere prisopdateringer, håndtere samhandelsaftaler, udarbejde rapportering i relevante
Vil du være den, der får hverdagen til at glide for sælgere og kunder? Trives du med koordinering, opfølgning og tæt samarbejde på tværs af organisationen?
Så får du her en alsidig rolle, hvor du understøtter salget, sikrer opfølgning og bidrager til gode kundeoplevelser. Vi søger en engageret og imødekommende holdspiller, der tager ansvar og møder kolleger og kunder med et smil.
Du bliver en del af vores salgskoordinator-team, som supporterer salgsorganisationen på tværs af alle vores lokationer. Dit arbejdssted bliver afhængigt af din bopæl på en af vores lokationer i Herlev, Aalborg, Slagelse eller Kolding.
Du får en central rolle i den daglige understøttelse af salgsorganisationen. Du hjælper sælgerne med koordinering og praktiske opgaver, så de får mere tid hos kunderne. Samtidig bidrager du til at forbedre arbejdsgange og skabe et godt samarbejde mellem salg og resten af organisationen.
"Som Salgskoordinator er du tæt på sælgerne i hverdagen, men kommer rundt i hele organisationen i forbindelse med løsning af opgaver. Vi dækker nemlig en bred vifte af opgaver inden for både salgssupport og koordinatoropgaver, og det er sjældent, at to dage er ens. Det, jeg godt kan lide ved vores team, er fleksibiliteten og selvstændigheden i hverdagen samt søde kolleger, der altid er klar med faglig sparring og gode snakke."
Din hverdag er alsidig, og du samarbejder bredt med kunder, eksterne og interne sælgere samt kolleger inden for marked, indkøb og øvrige stabsfunktioner. Herudover bliver du en vigtig sparringspartner for salgsledelsen i forhold til initiativer og projekter.
Du er en serviceminded teamplayer, der trives med at yde kompetent support og rådgivning i en koordinerende rolle. Samtidig er du en kulturbærer, som går forrest i forhold til at sikre det gode arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Du har gerne erfaring fra salg, kundeservice eller en koordinerende rolle. Det vigtigste er, at du forstår en salgsorganisation, arbejder sikkert i digitale værktøjer og har lyst til at lære nye systemer. Du skal samtidig være fortrolig med Excel og kunne arbejde struktureret med data, rapportering og analyser.
Hos Lemvigh-Müller bliver du en del af Danmarks førende teknik- og stålgrossist i en ambitiøs og uhøjtidelig kultur med fokus på udvikling, samarbejde og gode resultater.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder Pernille Tofte Rasmussen på telefon 2974 3390. Du kan lære din nye leder bedre at kende Pernille Tofte Rasmussen | LinkedIn
I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI's Diversitetsløftet. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge jobbet uanset baggrund, og du må gerne undlade billede, oplysning om alder og lignende i din ansøgning.