Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Vordingborg Køkkenet i Holbæk søger en passioneret køkkensælger til at styrke teamet og levere enestående kundeservice. Du bliver en del af et lille, dedikeret team og får grundløn med provisionsordning, pensionsordning og sundhedsforsikring.
Du får grundig oplæring og mulighed for at udvikle både salgskompetencer og kendskab til vores køkkenkoncept, samtidigt med et løbende samarbejde på tværs af butikken og ledelsen.
"Konsulenten fra Holbæk afd. gav sig til at lytte på vores ønsker. Efterfølgende gav han professionelt både mod- og medspil. En rigtig god oplevelse."
Kan du toppe denne anbefaling, som en af vores kunder har givet på Trustpilot? Og vil du være med på køkkenholdet, der giver en fremragende kundeservice? Til vores flotte butik i Holbæk søger vi en passioneret, erfaren og talentfuld køkkensælger, der kan løfte vores team til nye højder!
I butikken i Holbæk bliver du en del af et fantastisk team på tilsammen 5 køkkenkollegaer. Med butikschef Sebastian ved roret sørger dit kommende team for hver dag at opfylde vores kunders drømme til deres nye køkken.
Din fornemste opgave er derfor at være med til at sikre vores kunder den allerbedste betjening. Det gør du med et smil på læben, et gennemarbejdet stykke salgsarbejde samt dit eget ønske om at opfylde kundens behov. En god betjening afføder god omtale til venner og bekendte, som igen afføder referencesalg - det er dét, der er drivkraften for at yde den bedste service hos dig.
Du får en grundig oplæring med kurser, så du er tiptop klædt på til at arbejde med vores koncept og være med til at opfylde kundernes køkkendrømme.
Du får en fast grundløn med provisionsordning, pensionsordning og sundhedsforsikring. Du er derfor selv med til at bestemme, hvor stor din løn skal være. Vi har ikke et loft på din mulige løn. Jo flere køkkendrømme du opfylder, jo større bliver din provision og dermed en højere samlet løn.
Arbejdsstedets adresse: Njordvej 8, 4300 Holbæk, Danmark