A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Caféen i Kulturhuset, Ebberød, søger en engageret kollega til at lave mad og deltage i pædagogisk arbejde. Du vil bidrage til daglig drift og borgerudvikling gennem meningsfulde opgaver i et trygt fællesskab.
Vi tilbyder et udviklende arbejdsmiljø i Rudersdal Kommune med fokus på faglighed og menneskelig tilgang, primært dagtimerne. Ansættelsen sker efter overenskomst og i tæt samarbejde med Værkstederne Ruderskov.
I Caféen i Kulturhuset i Ebberød søger vi en engageret kollega, der har lyst til at skabe gode madoplevelser og samtidig bidrage til et udviklende arbejdsfællesskab for mennesker med handicap.
Hos os går faglighed, fællesskab og socialt ansvar hånd i hånd. Vi søger en medarbejder, der sammen med en erfaren kollega vil være med til at sikre den daglige drift af caféen og understøtte borgernes udvikling gennem meningsfulde arbejdsopgaver.
Stillingen kombinerer køkkenfaglige opgaver med pædagogisk arbejde.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Måske er du uddannet kok, ernæringsassistent, pædagog eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at du har lyst til at lave god mad, arbejde med mennesker og bidrage positivt til fællesskabet.
Caféen i Kulturhuset, Ebberød er en del af Center for Handicap, Bo og Beskæftigelse i Rudersdal Kommune.
Vi arbejder hver dag for at skabe udvikling, trivsel og meningsfulde fællesskaber for mennesker med handicap. Caféen er både et samlingssted og et beskæftigelsestilbud, hvor borgere og medarbejdere sammen skaber et levende og inkluderende miljø.
Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed, stor hjælpsomhed og et fælles ønske om at gøre en positiv forskel.
Vi tilbyder
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Vær med til at skabe gode måltider, stærke fællesskaber og nye muligheder for mennesker med udviklingshandicap.
Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav.Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.