Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Helsingør Stift søger klokkekonsulent til arbejde i Københavns, Helsingør, Roskilde og Lolland-Falsters stift med tiltrædelse 1. januar 2027. Stilling er tidsbegrænset i fire år og bibeskæftigelse.
Du skal have bestået kirkemusikalsk diplomeksamen fra et dansk musikkonservatorium samt diplom-klokkenistuddannelsen eller tilsvarende udenlandsk eksamen. Arbejdet omfatter rådgivning af menighedsråd og provstiudvalg og deltagelse i stiftets konsulentrunder ca. fire gange årligt.
Stillingen som klokkekonsulent i Københavns, Helsingør, Roskilde og Lolland-Falsters stifter opslås herved med tiltrædelse pr. 1. januar 2027. Stilling er tidsbegrænset i 4 år og udløber den 31. december 2030.
Stillingen er en bibeskæftigelse.
Klokkekonsulenten skal have bestået en kirkemusikalsk diplomeksamen fra et dansk musikkonservatorium samt diplom-klokkenistuddannelsen eller tilsvarende godkendte udenlandske eksamener. Den, der ansættes i en klokkekonsulentstilling, må ikke have økonomisk interesse i virksomheder, der fremstiller, forhandler eller reparerer klokker eller tilbehør til klokker.
Klokkekonsulentens fagområde er sager vedrørende kirkeklokker, herunder klokker på kirkegårde
samt klokkespil til kirker.
Klokkekonsulenten afgiver efter anmodning erklæring i sager, der vedrører konsulentens
fagområde. Desuden yder klokkekonsulenten råd og vejledning til menighedsråd og
provstiudvalg, der anmoder herom.
Klokkekonsulent deltager desuden efter behov også i stiftets konsulentrunder, hvor vi bl.a. besøger kirker i stiftet, hvor et menighedsråd har ønsker eller planer om et projekt.
Ved konsulentrunderne drøftes projektet med menighedsrådet, og hvor klokkekonsulenten sætter sin faglighed i spil sammen med stiftets øvrige konsulenter. Der afholdes ca. 4 konsulentrunder pr. år i hvert stift.
Som klokkekonsulent virker du som rådgiver for de kirkelige myndigheder efter reglerne i:
Det er vigtigt at være opmærksom på, at du som klokkekonsulent ikke må påtage dig projekteringsopgaver for menighedsråd indenfor det stift du er ansat, medmindre stiftet undtagelsesvis godkender det.
Der gøres opmærksom på, at Sundheds- og Kirkeministeriet forventer at sende reviderede administrative forskrifter ud i høring i løbet af september 2026. Der lægges op til en ændring i konsulenternes fagområder, og ændringerne vil derfor være af betydning ved de kommende ansættelser. Ministeriet forventer at vedtage de administrative forskrifter i løbet af oktober-november 2026.
Honoraret udgør pr. 1. januar 2026:
Honoraret tillægges feriegodtgørelse på 12,5%, mens der ikke skal tillægges moms.
Satserne reguleres årligt pr. 1. januar.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe på tlf.nr. 49 21 35 00 til kontorchef Annette Nordenbæk eller juridisk chefkonsulent Stefanie Laursen.