Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Voksentandplejen i Silkeborg Kommune søger en erfaren klinisk tandtekniker til cirka 7 timer ugentligt eller efter aftale. Stillingen indebærer primært fremstilling og udbedring af hel- og delprotetik på Dybkærklinikken samt fremskudt arbejde med udkørsel til omsorgspatienter i eget hjem.
Du bliver en del af et dedikeret team og vil have mulighed for faglig sparring og personlig udvikling, herunder undervisning og videreuddannelse. Kørekort gruppe B er en fordel.
Tænder sidder ikke bare i munden – de sidder i mennesker.
Vi søger en erfaren klinisk tandtekniker ca. 7 timer ugentligt eller efter aftale.
Voksentandplejen i Silkeborg Kommune består af 3 offentlige tandplejetilbud: Special, social- og omsorgstandpleje. I øjeblikket rummer Tandplejen ca. 400 Specialtandplejepatienter og knap 400 omsorgstandplejepatienter samt 50 borgere visiteret til socialtandpleje. Der er tale om borgere med funktionsnedsættelse af varierende årsager, men fælles for dem er en udsathed og behov for en særlig anerkendende og rummelig tilgang.
Voksentandplejen har til huse på Dybkærklinikken i det nordlige Silkeborg. Klinikken er nyrenoveret med i alt 11 nye klinikrum, scanner, CBCT og OTP.
Det kliniske arbejde vil primært bestå af fremstilling og udbedring af hel- og delprotetik på Dybkærklinikken samt fremskudt arbejde med udkørsel til omsorgspatienter i eget hjem. Tandplejen benytter særskilt dentallaboratorium til teknikdelen.
Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, som arbejder dedikeret for at hjælpe de svageste grupper i vores samfund. Vi arbejder for at øge ligheden i sundhed.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Da voksentandplejen er under organisatorisk udvikling, vil der i første omgang være tale om en tidsbegrænset stilling på 1 år med mulighed for et varigt samarbejde.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Christina G. Jensen, koordinator af voksentandplejen kontaktes på christinagundlev.jensen@silkeborg.dk eller på tlf. 51 44 01 73.
Ansøgningsfrist fredag den 30. oktober 2026. Samtaler afholdes løbende.
Ansættelsesstart 1. december 2026 eller efter aftale.