Klinisk adjunkt i Retsmedicin

Infektionssygdomme, Forskning

Aarhus kommune

On-site

DKK 380,000 - 520,000

Part time

4 days ago
Be an early applicant
Application generator

A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Job summary

Aarhus Universitet – Institut for Retsmedicin i Aarhus søger en klinisk adjunkt i retsmedicin pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er en tidsbegrænset honorarstilling, som afsluttes når hoveduddannelsesforløbet til speciallæge i retsmedicin er afsluttet. Du bidrager til udvikling af forsknings- og undervisningsmiljøet og sikrer høj faglig standard i undervisningen. Du vil have ansvaret for undervisning af studerende og vejledning af forskningsprojekter samt deltagelse i

Qualifications

  • Lægevidenskabelig kandidat og ph.d.-niveau samt erfaring med forskningsvejledning på universitetsniveau.
  • Engelsk på højt niveau, mundtligt og skriftligt.

Responsibilities

  • Forskning og undervisning ved instituttet.
  • Forberedelse og gennemførelse af undervisning.
  • Eksamensforpligtelser og mundtlige eksaminationer.
  • Vejledning af bachelor- og kandidatstuderende i begrænset omfang.
  • Involvering i øvrige opgaver.
  • Deltagelse i den kliniske vagtordning.

Skills

Samarbejdsevner

Education

Lægevidenskabelig kandidat
Ph.d.-niveau

Job description

Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet søger en klinisk adjunkt i retsmedicin pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset honorarstilling, som udløber når hoveduddannelsesforløbet til speciallæge i retsmedicin afsluttes.

Som klinisk adjunkt ved Institut for Retsmedicin bliver du en del af en arbejdsplads med dedikerede og specialiserede medarbejdere. Alle deler et mål om at forebygge og opklare kriminalitet, ulykker, for tidlig død og selvmord gennem forskning, undervisning og retsmedicinske undersøgelser. Instituttet hører under det sundhedsvidenskabelige fakultet Health på Aarhus Universitet og beskæftiger 70 medarbejdere fordelt på to afdelinger, der leverer uvildig og evidensbaseret myndighedsbetjening for politiet. Afdeling for Retskemi identificerer og bestemmer renheden af euforiserende stoffer og lægemidler i biologisk materiale og i genstande beslaglagt af politiet. Afdeling for Retspatologi foretager retslægelige obduktioner, findes-dedsundersøgelser og kliniske retsmedicinske undersøgelser. Begge afdelinger er enten akkrediteret efter kvalitetsstandarderne ISO 17025 eller ISO 17020. Derudover har instituttet tre forskningsenheder, der fokuserer på bioanalytisk kemi, retsmedicinsk billeddiagnostik og klinisk retsmedicin. De ansatte bevæger sig i krydsfeltet mellem myndighedsbetjeningen og grund- og anvendt forskning, og instituttet har et skrapt fokus på det gode arbejdsmiljø, som er en forudsætning for høj kvalitet i løsning af opgaver på alle niveauer. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her .

Dine arbejdsopgaver

Som klinisk adjunkt i retsmedicin bidrager du til udvikling af instituttets forsknings- og undervisningsmiljø, hvor du gennemfører undervisning inden for instituttets undervisningsområder. I din undervisning sikrer du en høj faglig og didaktisk standard.

  • Forskningsopgaver
  • Forberedelse af og gennemførelse af undervisning
  • Eksamensforpligtigelse, herunder mundtlige eksaminationer
  • I begrænset omfang vejledning af bachelor- og kandidatstuderende
  • Øvrige opgaver

Du refererer til institutleder Christian Lindholst.

Ansættelse som klinisk adjunkt kræver samtidigt ansættelse i et hoveduddannelsesforløb til speciallæge inden for retsmedicin.

Dine kompetencer

Du har en lægevidenskabelig kandidateksamen og erfaring inden for det retsmedicinske fagområde. Du har videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau og erfaring med forskningsvejledning på universitetsniveau. Du vil varetage undervisning af studerende i kliniske fag og evner at opbygge tillidsfulde relationer til både studerende, kolleger og samarbejdspartnere. Som underviser formidler du den nyeste og relevante viden engageret, klart og tydeligt.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.

For at kunne blive bedømt kvalificeret som klinisk adjunkt, skal du opfylde disse faglige kriterier.

For at komme i betragtning til stillingen skal ansøger opfylde de formelle krav til videnskabelige ansættelser ved Aarhus Universitet og indsende alt relevant ansøgningsmateriale inden ansøgningsfristen. Ansøgninger, der er væsentligt mangelfulde, vil ikke indgå i den videre vurdering.

Du vil indgå i den retsmedicinske vagtordning.

Indhentelse af en tilfredsstillende straffeattest og børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutleder, Christian Lindholst tlf.: +45 8716 7500.

Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 43, 8200 Aarhus N, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler i december 2026.

Ansættelsesgrundlag
  • Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter .
  • Ansættelse som klinisk adjunkt forudsætter, at vedkommende er erklæret kvalificeret hertil af et bedømmelsesudvalg.
  • Det er en forudsætning, at den pågældende har påbegyndt et hoveduddannelsesforløb til speciallæge.
  • Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om kliniske adjunkter ved universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet .
Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Eksamensbevis
  • Skabelon til ansøger - klinisk adjunkt skal udfyldes og uploades under feltet ’Skabelon til ansøger’
  • Publikationsliste
  • Undervisningsportfolio. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
  • 3 af de for stillingen mest relevante publikationer kan medsendes (valgfrit)
  • Forskningsplan, som fremgår af 'Skabelon til ansøger – klinisk adjunkt', kan også medsendes separat (valgfrit)
  • Medforfattererklæring kan medsendes (valgfrit)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet (valgfrit)

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere .

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Klinisk adjunkt i Retsmedicin
Klinisk adjunkt i Retsmedicin

Aarhus Universitet • Favrskov Kommune

On-site
DKK 413,000 - 620,000
Klinisk lektor til Patologi, AUH
Klinisk lektor til Patologi, AUH

Dansk Sprogskole • Aarhus

On-site
DKK 600,000 - 700,000
Klinisk lektor til Patologi, AUH
Klinisk lektor til Patologi, AUH

Aarhus Universitet • Favrskov Kommune

On-site
DKK 300,000 - 500,000
Klinisk adjunkt i lungemedicin
Klinisk adjunkt i lungemedicin

Syddansk Universitet • Denmark

On-site
DKK 48,000 - 58,000
Klinisk adjunkt i lungemedicin
Klinisk adjunkt i lungemedicin

University of Southern Denmark - SDU • Denmark

On-site
DKK 48,000 - 58,000
Klinisk lektorat, subsidiært klinisk undervisningslektorat, med funktion som Absalonambassadør til Institut for Klinisk Medicin
Klinisk lektorat, subsidiært klinisk undervisningslektorat, med funktion som Absalonambassadør til Institut for Klinisk Medicin

Københavns Universitet • København

On-site
DKK 27,000 - 33,000
Klinisk adjunkt i lungemedicin
Klinisk adjunkt i lungemedicin

Syddansk Universitet • Odense

On-site
DKK 52,000 - 56,000
Vi søger en klinisk underviser (barselsvikariat) til Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Vi søger en klinisk underviser (barselsvikariat) til Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Laeger • København

On-site
DKK 35,000 - 50,000
Tæt netværk med sygeplejeledelsen
Mulighed for faglig udvikling
Afdelingstandlæge til Den Højt Specialiserede Behandlingsenhed (HSBE)
Afdelingstandlæge til Den Højt Specialiserede Behandlingsenhed (HSBE)

Højtspecialiserede Behandlingsenhed • Denmark

On-site
DKK 180,000 - 300,000
Klinisk adjunkt i Retsmedicin - Undervisning & Forskning
Klinisk adjunkt i Retsmedicin - Undervisning & Forskning

Aarhus Universitet • Favrskov Kommune

On-site
DKK 413,000 - 620,000