A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
DentYou ApS søger en klinikkoordinator til Tandlægerne Ordrupvej 101 i Ordrup, hvor du får driftsansvaret og er nærmeste sparringspartner for klinikejeren. Du vil lede klinikkens daglige drift, forbedre planlægning og sikre effektivitet, så behandlerne kan fokusere på patienterne.
Du får personaleansvar for klinikassistentteamet og vil blandt andet håndtere 1:1-samtaler, vagtplaner og ferie, samtidig med at implementere nye løsninger som AI-telefoni og forbedrede arbejdsgange.
Vil du have en rolle, hvor du ejer driften, leder et team og kan se dit aftryk direkte på klinikkens udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter.
Tandlægerne Ordrupvej 101 er en moderne tandklinik i Ordrup med 3 tandlæger, 2 tandplejere, 4 klinikassistenter og en studentermedhjælper. Vi skaber sunde smil for livet, og vores patienter kommer for høj faglighed pakket ind i personlig service.
Vi har en ambitiøs vækstplan frem mod 2029, og derfor opretter vi nu en fuldtidsstilling som klinikkoordinator. Du bliver klinikkens driftsansvarlige og klinikejerens nærmeste sparringspartner.
Du får ansvaret for, at klinikken kører effektivt hver dag, så behandlerne kan koncentrere sig om patienterne, og klinikejeren kan koncentrere sig om strategi og udvikling.
Du har personaleansvar for klinikassistentteamet fra start. Behandlerne står for den faglige ledelse ved behandlerstolen, og du står for personaleledelsen: 1:1-samtaler, lønsamtaler, fravær, ferieplanlægning og teamets fælles opgaver.
Du behøver ikke klinisk baggrund. Vores senior klinikassistent er din kliniske sparringspartner og løser en række af de daglige opgaver, bl.a. reception, indkald, EDI, kommunepatienter og forsikringssager. I koordinerer tæt, og du har ansvaret og det sidste ord. Hos os har patienten altid forrang, også når vi prioriterer i hverdagen.
Stillingen er på fuld tid. Mødetiden er kl. 8.00 og er ikke fleksibel på grund af klinikkens åbningstid.
Vi har klare forventninger til rollen. Inden for de første 12–18 måneder skal du:
Drift og kapacitet
Ledelse af klinikassistentteamet
Økonomi og administration
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det afgørende. Du kan være uddannet klinikassistent, men det er ikke et krav. Vi søger bredt efter en profil, der er virkelig skarp til planlægning, drift og administration og har erfaring med ledelse af mennesker.
Vi forestiller os, at du:
Erfaring fra tandlægebranchen og kendskab til Nexta er en fordel, men ikke et krav.