Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Center for Tandpleje i Odense Kommune søger en klinikassistent til at styrke teamet i barnetandplejen.
Stillingen er fuldtid og tiltræder 1. december 2026 eller snarest muligt. Arbejdet foregår primært på en fast B&U-klinik med mulighed for skift ved behov.
Center for Tandpleje i Odense Kommune har brug for flere dygtige hænder på holdet. Vi vil rigtig gerne høre fra dig, der har interesse i at arbejde med børn og unge i den almene tandpleje, og fra dig, der har erfaring eller interesse i specialet tandregulering. Kom og brug dine kompetencer sammen med en masse dygtige kolleger – vi har brug for dig i arbejdsfællesskabet Center for Tandpleje i Odense.
Her varetager vi børne- og ungetandpleje for de ca. 50.000 børn og unge i Odense Kommune, og vi er i Odense også leverandør til 5 fynske kommuner inden for tandregulering.
Børne- og ungetandplejen er fordelt på 7 klinikker placeret på skoler i kommunen. Tandreguleringscenter Fyn varetager hele spektret af ortodontiske behandlinger i klinikkerne på Grønløkkevej i Odense C, hvor 60 engagerede kollegaer – klinikassistenter, tandplejere, specialtandlæger og tandteknikere – arbejder sammen i små og større teams om opgaven.
Som klinikassistent i Center for Tandpleje har du derfor rig mulighed for at få brugt og udviklet dine kompetencer.
Dine opgaver omfatter assistance af tandlæge og tandplejer, delegerede opgaver og selvstændige kliniske opgaver.
Som udgangspunkt er du tilknyttet én fast B&U-klinik og enten en B&U-klinik eller Tandreguleringscenter Fyn. Hvis du ønsker delt beskæftigelse, er det dog også en mulighed. Du vil også periodisk kunne have skiftende arbejdssteder, hvis behovet opstår – det kan fx være i forbindelse med barselsorlov eller lign. ved en af dine kolleger.
Om dig:Vedlæg venligst relevante uddannelsesbeviser.
Center for Tandpleje er en del af Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og består af Børne- og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn, Voksentandplejen, Socialtandplejen og den centrale administration. De tandfaglige områder er bemandet af dygtige og engagerede teams af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere, og sammen med den centrale administration er vi i alt ca. 220 medarbejdere, som samarbejder og udvikler os med hinanden for at sikre den bedste service for borgerne. Børne- og Ungetandplejen foregår på 7 lokalklinikker beliggende på skoler i Odense Kommune. Tandreguleringscenter Fyn varetager alle ortodontiske behandlinger til børn og unge fra fem fynske kommuner. Voksentandplejen behandler omsorgspatienter fra Odense Kommune og specialtandplejepatienter henvist fra det meste af Fyn. Disse specialer er samlet på Grønløkkevej i Odense.
Center for Tandpleje råder desuden over eget dentallaboratorium og egen røntgenafdeling og har en kirurgisk afdeling tilknyttet et fast narkoseteam. Center for Tandpleje i Odense byder ind på de nationale dagsordner og har høje ambitioner for at være med til at skabe løsninger på det kommunale tandplejeområde.
Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Social - Sundhed - Omsorg og Personlig pleje