An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
netIP i Aarhus søger en ambitiøs Key Account Manager, der kan møde kunderne første kontakt og lægge fundamentet for langvarige samarbejder. Du kommer til at arbejde tæt med vores specialister for at skabe værdi gennem relationer og IT-løsninger.
Du rejser ofte ud til kunder og potentielle kunder, opbygger tillid og forstår deres forretning, så du kan spotte muligheder og koble de rette kompetencer fra netIP på opgaverne. Vi tilbyder en fuldtidsstilling, fast løn og et stærkt onboarding-program.
Måske arbejder du allerede med salg. Måske har du en helt anden rolle. Det vigtigste er, at du får energi af at møde nye mennesker, skabe relationer og opdage muligheder, før andre får øje på dem.
Hos netIP i Aarhus søger vi en Key Account Manager, som vil være med til at styrke vores position i Aarhus og omegn. Du bliver ofte den første person kunderne møder. Den, der tager den første samtale og lægger fundamentet til et langvarigt samarbejde.
Til gengæld kan det være jobbet for dig, hvis du motiveres af at opbygge tillid, forstå kundernes forretning og skabe relationer, der udvikler sig over mange år. Du får mulighed for at sætte dit aftryk på vores vækst i Aarhus og være med til at forme de relationer, som vores fremtid bygger på.
Men du står aldrig alene. Bag dig står et stærkt hold af specialister og kolleger, som deler din ambition om at skabe værdi for kunderne. For hos netIP tror vi på, at de bedste resultater opstår, når mennesker med forskellige kompetencer arbejder sammen.
Vi hjælper vores kunder med IT-infrastruktur og managed services, så de får en mere stabil, sikker og fremtidssikret IT-platform. Men vigtigst af alt hjælper vi dem med at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Det kræver tillid, og tillid skaber vi gennem ordentlighed, høj faglighed og stærkt samarbejde.
Du bygger bro mellem mennesker og teknologi
Vi søger en ambitiøs og relationsstærk profil, der har lyst til at gøre en forskel i en branche i konstant udvikling. Du vil spille en central rolle i at skabe tilfredse kunder - både gennem opsøgende salg til nye kunder og ved at videreudvikle relationer til vores eksisterende kunder.
Du kommer til at bruge en stor del af din tid ude hos kunder og potentielle kunder. Her skaber du nye kontakter, åbner døre og bygger relationer op. Undervejs lærer du kundernes forretning at kende, spotter muligheder og bringer de rette specialister fra netIP i spil, så vi sammen kan skabe de bedste løsninger.
Vi tror på mennesker. På tillid. På relationer, der holder. Og på at de bedste resultater opstår, når salg, teknik og rådgivning arbejder tæt sammen om at skabe reel værdi for kunderne.
Derfor bliver du en del af flere kundeteams, hvor du både udvikler eksisterende kunderelationer og skaber nye. Du bliver den, der samler de rette kompetencer omkring kunden.
Det kommer du sandsynligvis til at fortælle dine venner:
At du har masser af faglige udfordringer
At du er en del af en kultur præget af åbenhed, ligeværd og ambition
At du har et fleksibelt arbejdsmiljø med høj grad af frihed under ansvar
At du har nogle af branchens dygtigste specialister i ryggen
At du arbejder et sted, hvor salg og teknik faktisk spiller hinanden gode
At du har en leder, der lytter og bakker dig op
At værdierne på væggen også findes ude i virkeligheden
Fordelene, vi er fælles om
Som medarbejder i netIP vil du hurtigt opleve, at værdierne åbenhed, ligeværd og ambition ikke bare står på væggen. De bliver levet i hverdagen.
Gennem et grundigt onboardingprogram og nærværende ledelse understøtter vi din personlige og faglige udvikling, så du oplever den arbejdsglæde og motivation, der er grundlaget for vores succes.
netIP har siden 1996 leveret IT-løsninger, der hjælper kunderne med at nå deres mål. Mere end 260 medarbejdere er fordelt på 11 afdelinger i Aalborg, Thisted, Holstebro, Herning, Viborg, Aarhus, Esbjerg, Rødekro, Odense,Rønnedeog Herlev.
Vi tilbyder dig en fuldtidsstilling med fast månedsløn, som er konkurrencedygtig og tilpasset de kompetencer og erfaringer, du kommer med.Du bliver en del af vores fælles sundhedsforsikring, pensions-, og kantineordning. Herudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt mulighed for at deltage i faglige og sociale arrangementer. Vi betragter netIP som en familie - og i en familie passer man godt på hinanden. I fonden netIP familyCARE rækker vi ud til alle vores ansatte og deres familier. Formålet er at støtte menneskene i netIP og deres nærmeste familie i de svære situationer, de kan møde i tilværelsen
Hør det fra en af dine kommende kolleger
"netIP er den første arbejdsplads, hvor jeg kan mærke værdigrundlaget brænde igennem på daglig basis. Fra toppen af organisationen og hele vejen ud i hverdagen."
Hør det fra din kommende leder
"Salg handler om relationer mellem mennesker. Derfor tror jeg på nærvær, ærlig dialog og tæt sparring i hverdagen. Aarhus er et mindre kontor, og vi skaber succes sammen. Jeg lytter til dine idéer, udfordrer dig fagligt og bakker dig op, når det gælder."